Menu

Trænerbesætningen i det kommende U14 tager form

image Fra venstre Allan Outzen og Thomas Jensen, der efter sommerferien skal samarbejde i den kommende U14-afdeling
06. oktober 2016 kl. 21:37
Selvom der er længe til at spillerne i U13, der er født i årgang 2004, bliver U14-spillere, er trænerbesætningen ved at tage form.

Det er først fra efteråret 2017 at spillerne i årgang 2004 bliver U14-spillere.
Alligevel er der nu indgået aftaler med 2 trænere til afdelingen. Cheftræner bliver Thomas Jensen, der også nu står i spidsen for årgang 2004, der frem til sommerferien udgør U13-afdelingen.
Thomas Jensen skal være cheftræner i afdelingen, med kampansvar for U14-1.



Samtidig er der indgået aftale med Allan Outzen, der i øjeblikket er træner for U16-drenge. Allan skal et halvt år på idrætshøjskole i foråret, men er klar til at genoptage trænergerningen efter sommerferien og skal være træner i den kommende U14-afdelingen med kampansvar for U14-2.



Om det der reelt er forlængelser af aftlerne i SIF siger sportschef Rasmus Gissel:
- Jeg er rigtig glad for at vi allerede nu kan begynde at sætte navne på trænerne i den kommende U14-afdeling. Jeg tror Thomas og Allan vil kunne supplere hinanden på bedste vis. Thomas er startet op med årgang 2004 i dette efterår og har allerede efterladt et rigtig godt indtryk.
Allan er mere gammel i gårde i SIF og udviser et stadig større engagement for ikke bare sin egen afdeling men også hele klubben.
Jeg er sikker på at det engagement bliver en kæmpe gevinst for drengene i afdelingen.

Begge aftaler løber i perioden 1.juli 2017 - 30. juni 2018

Luk