U 12-piger imponerer i U 13-rækken
- U 13-piger C-rækken, 8-mands:
- Støvring - ASV 4-1
- Følgende SIF-spillere var udtaget til kampen: Sofie Skov, Camilla, Laura E, Lærke H, Maja, Mikkeline, Nikoline, Rosa, Signe M, Alberte.
U 12-pigerne fortsætter med at imponere i U 13-rækken. Denne gang havde vi besøg af rækkens bundhold. Det skabte dog lidt panderynker, da holdleder Rikke og træner Tomas, så hvor store de piger, vi skulle spille imod, var. De var på størrelse med flere af pigernes egne mødre.
Kampen var knap fløjtet i gang, inden bold røg forbi Sofie i målet. Et meget langt udspark røg henover vores forsvar,, og en spiller fra ASV sparkede den i mål. Lidt en chokstart fra ASV.
Heldigvis var det som om, det vækkede vores piger. Fem minutter senere kom vi fint igennem på kanten, og efter et fint indlæg scorede ASV selvmål. Efter 24 minutter så vi en af kampens bedste detaljer. Nikoline modtog bolden ude på kanten, rundede flot sin direkte modstander, og smed et hårdt fladt indlæg ind foran mål, her kom Laura drønende og satte bolden 2-1. Et fantastisk flot opspil og mål, lige efter fodboldens ABC. Efter 48 minutter scorede Alberte, som normalt spiller U 11, et flot mål til 3-1, og lige før lukketid gjorde Laura det til 4-1 efter en flot solotur.
En rigtig flot holdindsats som igen gav sejr, efter vi tabte sidste kamp 1-2 mod rækkens tophold. Pigerne indtager i skrivende stund en flot andenplads i rækken.
Med sportslig hilsen
Tomas Skov Larsen, træner