Menu

U 14-andethold klar til U 14 Liga 4

image U 14-drengene efter sejren på 1-0 over Ranum-Overlade IK Vest. Den sejr sikrede andenpladsen og oprykningen til forårets U 14 Liga 4. Foto: Andreas Pinstrup, U 14-drenge
Af Jørn Eriksen
04. oktober 2017 kl. 10:09
Andetholdet hos U 14-drengene i U 14 Liga 5 slog tirsdag aften 3/10 Ranum-Overlade IK Vest 1-0 på en scoring to minutter før tid, og med den sejr indløste SIF-holdet billet til forårets U 14 Liga 4 i næstsidste spillerunde - læs mere her...

Det var en vigtig og værdifuld fuldtræffer, Søren Sandager Nørgaard Nielsen fik sat ind to minutter før tid, da andetholdet hos U 14-drenge i U 14 Liga 5 mødte Ranum-Overlade IK Vest på udebane tirsdag aften 3/10 i næstsidste spillerunde.
0-0 blev forvandlet til 1-0 i SIF-favør på en regntung og mudret bane, og med den sejr kan SIF-mandskabet ikke skubbes væk fra den andenplads, der sikrer en plads i forårets U 14 Liga 4.

SIF-holdet er seks point foran Nibe/Aars, der mangler to kampe, men SIF er bedst indbyrdes med Nibe/Aars.
Derfor kunne jubelscenerne bryde løs efter 70 minutters vandpantomime mod Ranum-Overlade IK vest, hvor begge hold ikke blot kæmpede mod hinanden - men også de mange drilske vandpytter på banen.

Svenstrup-Godthåb IF sidder tungt på førstepladsen i U 14 Liga 5-puljen, men både nr. et og to rykker op i forårets U 14 Liga 4, stærkt gået af trænerduoen Brian Østergaard Larsen og Andreas Pinstrups tropper.

Oprykker-holdet fra U 14-afdelingen - førsteholdet spiller i U 14 Liga 2 - runder efteråret 2017 af på lørdag med en udekamp mod Gug Boldklub.

SIF-truppen mod Ranum-Overlade IK Vest, spillerne nævnt i vilkårlig rækkefølge: Alfred Grenaae, Hjalte Bagger Kristensen, Magnus Dam, Magnus Midtgaard, Magnus Deichmann Poulsen, Malthe Laursen, Markus Borgbjerg Jensen, Mikkel Rasmussen, Rune Reinert Hansen, Samvær Khallouf, Søren Sandager Nørgaard Nielsen, Tobias Jepsen, Tobias Mosbæk Gade og Valdemar Eduardo Buus Kjær.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/u-14-andethold-taet-paa-oprykning/

Se også video fra kampen
mod Ranum-Overlade IK Vest
og jubelscenerne efter

kampen på klubbens
Facebook-side - god fornøjelse.

Luk