Menu

U 14 DBU-talentsamling i Støvring

Af René Qvist
27. september 2016 kl. 11:19
DBU har valgt at afholde en af deres U 14-piger Talentsamlinger på kunstgræsset i Støvring. Det sker tirsdag 27 september, hvor cirka 30 dygtige pigespillere blive samlet og trænet i forskellige færdigheder. Læs mere her...

Selvom det er under DBU, er der lokalt islæt til træningerne. Støvring IF leverer to af de spillere som skal deltage i talenttræningen under DBU.
De to piger fra SIF, der er kravlet gennem nåleøjet, er Emma Friis Schau samt Laura Schmidt. Begge piger spiller til dagligt på U 15 Mesterrækkeholdet i Støvring IF. Begge er kantspillere og nogle spændende spillere, som det bliver sjovt at følge i deres udvikling fremover.

Derudover er der en spiller mere med lokalt islæt. Sofie Skree Qvist, som til dagligt spiller på AaB's U14 Elitehold, men har sin fodboldopvækst i Støvring IF, er også gået videre. Og Emma Bøgedal, der også er skiftet fra SIF Fodbold til AaB's U 14 Elitehold op til dette efterår, var også inde i billedet og deltog i de første træninger i dette regi - men er altså i første omgang blevet sorteret fra. For hende er det med bare med at klø på, så skal der nok komme yderligere muligheder fremover.

Flot af en klub som Støvring IF at bidrage med tre spillere til tirsdagens U 14 Talenttræning under DBU i Støvring - og have haft en fjerde spiller med i opløbet til nettotruppen.

Pigerne bliver trænet af dygtige og kompetente træner under DBU, hvoraf flere har arbejdet med talent-udvikling igennem mange år. Derudover er der tilknyttet flere kvindelige trænere, som selv har prøvet turen fra talent og op gennem systemet under DBU. Træningerne i Region Nord ledes af Lasse Bigum, som har stået i spidsen for talenttræningerne i flere år for pigespillerene.
Klubberne kunne frem til kort før sommerferien indstille spillere til DBU U 14-pige Talenttræningen, der foregår seks steder i landet: Jylland Nord, Jylland Midt, Jylland Syd, Fyn, Sjælland Øst og Sjælland Vest.

Det er en spændende proces at følge. Man startede ud med nogle træninger, hvor man var omkring 80 spillere i Jylland Nord-regi. De er i dag skåret ned til en trup på cirka 30 spillere. De træner hver 14. dag sammen og skal blandt andet samles midt i november og spille en mindre turnering mod to af de andre regioner i Danmark.

Støvring IF glæder sig til at byde velkommen til nogle af danmarks dygtigste pigespilere og ser frem til at følge pigerne med lokale rødder i deres videre udvikling under DBU.

Med sportslig hilsen
René Qvist, cheftræner for U 18-piger i SIF Fodbold

Programmet for U 14-pige Talenttræningen i Jylland Nord-regi:
Tirsdag 13. september: 18.00 - 20.00 - Brønderslev.
Tirsdag 27. september: 18.30 - 20.30 - Støvring.
Mandag 10. oktober: 18.00 - 20.00 - Brønderslev.
Lørdag 29. oktober: 10.00 - 16.00 - Vendsyssel.
12. - 13. november: Miniturnering - Stadome, Ikast.
Lørdag 26. november: 10.00 - 16.00 - Brønderslev.
Lørdag 10. december: 10.00 - 16.00 - Aars.
Lørdag 17. december: 10.00 - 16.00 - Vorup.
Lørdag 7. januar 2017: 10.00 - 16.00 - Hjørring.

Luk