U 14-drenge manglede den sidste skarphed
Vi - U 14 Vest 1-drenge - startede kampen godt og sad tæt på Randers Freja-spillerne over hele banen, og vi vandt vores dueller. Det resulterede i mange gode dybdebolde, hvor vi kom bagom Randers' backs, men desværre manglede vi den sidste skarphed i indlæg og afslutninger.
Randers var sjældne gæster i vores ende, og når de nåede derned, så blev de afvist af et stærkt spillende forsvar bestående af Van Zathang, Robert Ørtoft, Nicklas Christiansen og Anders Schmidt. Enkelte gange blev bolden spillet i bagrummet bag forsvaret, men de bolde tog sweeper-keeper Kasper Niss sig af.
På midten krigede Malthe Hannesbo og Samuel Angelo forbilledeligt, og deres stærke duelspil var medvirkende til, at vi kunne holde trykket på modstanderen. På kanterne kom Daniel Sejer og Mikkel Drejer godt til baglinjen, og især sidstnævnte havde også et par gode muligheder, efter skarpe træk ind i banen. I angrebet jagtede Asger Olsen og Nikolaj Christiansen alle bolde, og skabte store problemer for Randers' defensiven pga. deres insisterende dybdeløb.
Det forblev dog målløst i en 1. halvleg, hvor vi havde fortjent at føre kampen.
Støvring havde skiftet 2 mand før pausen. Asger Olsen blev erstattet af Jeppe Folden, og Christian Kold kom på banen i stedet for Daniel Sejer. I pausen byttede Johan Wisholm med Nikolaj Christiansen.
Det var Randers, der kom bedst ud til anden halvleg. De satte sig mere på spillet, men uden at skabe chancer.
Efter 10 minutter spil skete det så. En løs bold smuttede forbi Støvring-forsvaret, og det blev straffet prompte af Randers. 0-1. Kold spand vand i hovedet på drengene, der dog ikke gav op, men tværtimod fortsatte med at skabe chancer.
Det blev især farligt, når Mikkel Drejer blev sat i scene på venstrekanten, eller når Jeppe Folden flot lykkedes med at holde fast i bolden og sendte sine medspillere på kanterne afsted. Oftest blev det dog desværre til for meget spil rundt om feltet, og var kampen blevet spillet i England, så var der blevet råbt SHOOOT adskillige gange fra hjemmeholdets fans.
I stedet lukkede Randers Freja kampen med 10 minutter igen i en situation, hvor Støvring-forsvaret mente, at der var klart offside. Til dommerens forsvar skal siges, at der var meget mørkt denne aften på bane 5.
Ærgerligt nederlag til de hårdt kæmpende SIF-drenge, der havde fortjent mere denne aften.
SIF-startopstillingen, 4-2-1-3 mod Randers Freja: Kasper Niss - Van Zathang, Robert Ørtoft, Nicklas Christiansen og Anders Schmidt - Malthe Hannesbo, Samuel Angelo - Nikolaj Christiansen - Mikkel Drejer, Asger Olsen og Daniel Sejer.
Bænken: Johan Wisholm, Christian Kold, Jeppe Folden og reserve-keeper Mathias Eriksen.
På søndag gælder det Thisted på hjemmebane. Kravet er point for hjemmeholdet, der skal bruge mindst 4 point for at redde sig i rækken. Der resterer 3 spillerunder.
Med sportslig hilsen
Mikael Sindholt, cheftræner for U 14-drenge i SIF Fodbold