Menu

U 14-piger overtog førsteplads efter storsejr

image U 14-piger Liga 3 skubbede IK Rosendal væk fra førstepladsen takket være en 5-1-sejr hjemme i Støvring, og Dea Nimoni fortsatte i rollen som målmager. Hun lavede et flot hattrick og har nu scoret 10 gange i de seneste tre kampe for SIF-holdet. Foto: U 14-piger
Af Ulrik Rasmussen, U 14-piger
11. september 2017 kl. 08:47
Lørdag formiddag 9/9 tog U 14-piger i Liga 3 imod puljens på daværende tidspunkt nummer et, IK Rosendal, der var gået gennem æsonens fire første som ubesejret og havde 10 point imod Støvring-mandskabets 9. Det samler U 14-træner Ulrik Rasmussen op på her...

IK Rosendal har i tidligere sæsoner voldt Støvrings piger problemer - IK Rosendal har altid spillet meget på fysikken, og det har vi ikke tidligere kunnet dæmme op for, men det skulle ændre sig denne gang.

Taktikken var klar fra start. Vi skulle vinde ved en disciplineret indsats startende i forsvaret og udnytte Støvring-pigernes hastighed overfor de fysisk større Rosendal-piger. Som sagt, så gjort. Forsvaret var nærmest uigennemtrængelig, midtbanen vandt 95 procent af nærkampene, og angreb og kanter løb Rosendals forsvar over ende igen og igen.

Efter 13 minutter kom den første scoring - endnu engang var Dea Nimoni på pletten og udnyttede en af mange dybdeløb. 1-0 til Støvring!
11 minutter senere øgede Dea føringen til 2-0, hjulpet godt på vej af Mette Lodahl, som gjort IK Rosendals venstre back helt rundtosset og gav gæsternes træner grå hår med hendes konstante udfordringer på højrekanten. Seks minutter inde i anden halvleg fuldende Dea Nimoni sit hattrick, og hun har i de seneste tre kampe scoret hele 10 mål!

I det 50. minut gjorde Maya Lybeck det til 4-0 ved iskoldt at udplacere målvogteren tæt under mål. Kort efter fik IK Rosendal pyntet på resultatet, ved at udnytte en af de få fejl, SIF-forsvaret lavede.
10 minutter før slutfløjtet lukkede Sarah PH kampen fuldstændigt, da hun fulgte op på Cecilie Bechs fremragende frispark og scorede til slutresultatet 5-1 til SIF.

Fidusen kunne være gået til hele holdet, forsvaret i særdeleshed, men en spiller havde løst sin opgave i særklasse og derved sørget for at IK Rosendals bedste spiller blev lukket helt ned - fidusen gik til Mathilde Grøn.

Det er superfedt at stå som træner og se, at det vi træner i på træningsbanen, bliver taget med på banen - engagement, sammenhold og 100 procent indsats fra pigerne!
Undertegnede fik dermed en rigtig god fødselsdagsgave – som altid tusind tak piger.

PS. Tak til for den store opbakning fra forældre og spillere!

Med sportslig hilsen
Ulrik Kvist Rasmussen, en af trænerne for U 14-pigerne i SIF Fodbold

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/seks-maal-i-traek-af-dea-fra-u-14-piger/

Luk