Menu

U 14-pigernes plads i Liga 2 er hjemme

image U 14-pigerne i Liga 3 slog senest Fyrkat Q 4-0 hjemme i Støvring. I dag (torsdag 10/10) gælder det SSB i sidste spillerunde, og SIF-pigerne er sikre på førstepladsen og oprykning til forårets Liga 2.
Af Jørn Eriksen
10. oktober 2019 kl. 12:48
U 14 Liga 3-pigerne er allerede inden dagens (torsdag 10/10) udekamp mod SSB i sidste spillerunde sikre på førstepladsen og oprykning til forårets U 14 Liga 2 - læs mere her...

U 14-pigerne i Liga 3 runder i eftermiddag (torsdag 10/10) efteråret af på udebane mod Storvorde-Sejlflod Boldklub (SSB) med kickoff kl. 17.30, og der er lagt op til fest og farver i SIF-lejren.

Førstepladsen - og dermed den enlige oprykningsbillet til forårets U 14 Liga 2 - er nemlig med sikkerhed SIF-mandskabets, idet Skjold Sæby slog SSB 2-0 i søndags, og SSB skulle vinde den kamp for at skabe højspænding i torsdagens opgør mod SIF.

Nu kan kun Nørresundby FB slutte á point med SIF, hvis SIF ikke får point i Storvorde, men SIF har besejret Nørresundby FB og er bedst indbyrdes.

Stillingen og aktuelle kampe
i U 14-pigernes Liga 3-pulje:

https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/310245/opslagstavle

Men mon ikke U 14-pigerne gerne vil sætte to streger under deres flotte sæson og førstepladsen med en sejr som punktum ude mod SSB?

SIF-mandskabet kan i hvertfald spille frisk til uden at have hele nervesystemet uden på trøjerne. SIF-pigerne har hidtil gjort rent bord med tre sejre i tre kampe efter ombrydningen - samlet målscore 11-3.

SIF Fodbold ønsker U 14-pigerne stort tillykke med oprykningen til forårets U 14 Liga 2.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/u-14-pigerne-oejner-en-plads-i-liga-2/

Luk