Menu

U 15 2-drenge puljevindere med 2-0

Af Allan Agerboe Outzen
09. juni 2016 kl. 11:03
Andetholdet hos U 15-drenge i U 15 C 8-mands sikrede sig allerede i næstsidste spillerunde titlen som puljevindere. Det skete med en 2-0-sejr på udebane over Nørresundby FB onsdag 8/6. Det beretter SIF-træner Allan Agerboe Outzen mere om her...

Udekampen mod Nørresundby FB onsdag 8/6 endte 2-0 i SIF-favør, og vi er dermed puljevindere - sidste kamp er på mandag 13/6 hjemme mod Skørping IF Frem.

SIF-startopstilling mod NB: Christian Ovesen: Nicklas Bucio - Jeppe Bloch: Nicolai Balling - Daniel Jensen - Kristian Løber: Rasmus Nygaard - Emil K
Udskifter: Andreas Jensen (U 14)

  • Første halvleg:
  • Fra kampens begyndelse var det SIF, som havde allermest boldbesiddelse. Vi havde gode momenter i det offensive spil, men Nørresundby forsvarede sig godt og ville helt sikkert være tilfreds med at få det ene point med fra kampen.
  • SIF holdt presset i hele første halvleg, men der kom kun én potentiel chance ud af det ved halvlegens udgang, og den tilfaldt Nygaard, som desværre måtte se skuddet gå forbi mål.
  • Første halvleg endte uden mål, men SIF havde kontrol over det hele og tillod ikke Nørresundby mange chancer.

  • Snak i pausen:
  • Drengene vidste udmærket godt, hvad der stod på spil, og derfor var det mest vigtigt, at jeg fik sagt til dem, at hvis de fortsatte med det, som de havde leveret i de første 30 minutter, så skulle de nok få de tre point med hjem.

  • Anden halvleg:
  • Nørresundby virkede mere tændte efter pausen, og der var momenter i deres spil, hvor de virkelig fik udfordret defensiven hos SIF, men takket være en god kamp fra Christian O og resten af defensiven var stillingen stadigvæk 0-0.
  • Så kom den store forløsning for SIF. Kristian Løber blev spillet fri og kunne sikkert sparke bolden i kassen til 0-1 efter 23 minutter.
    To minutter før tid fik SIF slået det sidste søm i kisten, da Emil K kunne afslutte med en scoring efter fint forarbejde af Løbe. 0-2, og det blev også slutresultatet.

Det var en fantastisk måde at få puljesejren i hus på!
Drengene leverede den bedste gang fodbold, jeg længe havde set, og det fik de også meget ros for! Der var brede smil og fest i omklædning med sejrsråb og hele molevitten
Vi skal spille nu også spille regionsmesterskab 25/6.

Med sportslig hilsen
Allan Agerboe Outzen, U 15-2 træner.

 

Luk