U 15-drenge klar til forårets Liga 2

Målsætningen inden sæsonen var at vinde puljen og derved få muligheden for at rykke op i Liga 2. Men det blev ikke på den måde, som vi havde ønsket. Sæsonen har budt på utrolig meget; Opture, nedture, jubelscener, frustrationer og afmagt.

Efter bare tre kampe så det allerede utrolig svært ud. Sølle 3 point i de første 3 kampe og nederlag til de forventede nærmeste konkurrenter fra Storvorde og Skørping gjorde, at vi allerede der havde gjort det svært at indfri målsætningerne, men da de sidste 7 kampe bød på 19 point, og de andre resultater tilmed flaskede sig, så var førstepladsen i hus – så nedtur i starten blev til optur til sidst.

Inden sidste spillerunde havde vi 1 point færre en Storvorde. Kravet var derfor, at vi selv skulle slå Gug, og samtidig skulle Storvorde sætte point til mod Hadsund. Vi spillede først og gjorde det, vi skulle og slog sikkert Gug 8-2. Derefter kunne vi bare vente på, at Hadsund og Storvorde skulle spille. Da resultatet 2-2 tikkede ind, var der jubel og glade dage. Mod alle odds havde vi vendt den katastrofale start og vundet puljen.
Men glæden varede ikke ved, da Storvorde havde nedlagt protest over kampens afvikling. Vi kunne bare vente på, hvad DBU besluttede: Ville Storvorde vinde en ”skrivebordskamp”, skulle kampen spilles om eller måske noget helt tredje.

Et par vanvittige dage, hvor der var mange frustrationer, og man virkelig mærkede en afmagt. Det, vi havde i hænderne, var pludselig taget ud af hænderne igen…..
DBU besluttede, at kampen skulle spilles om. Heldigvis vandt Hadsund kampen 2-0, og vi havde dermed sikret os førstepladsen og kvalificeret os til at spille om oprykning.

Kampen blev spillet på neutral bane på Dronningborg kunstgræsbane i Randers. Vi ankom i god tid og havde tid til at gå en tur på banen og stille og rolig opbygge en fokus og koncentration til kampen. Vi vidste på forhånd, at chancerne var 50/50 så det hold, som ramte dagen, ville sandsynligvis vinde. Vi er generelt ikke de fysisk stærkeste, men vi har gennem hele turneringen vist, at vi er det bedste fodboldhold. Kunne vi formå at få kampen til at hælde den vej, ville vi have en rigtig god chance.

VSK Aarhus havde flere meget store spillere, og det var derfor vigtigt, at vi holdt bolden ved jorden og ikke satte den i spil ved dueller i luften. VSK Aarhus startede også bedste og var mest på bolden. De fik lavet nogle indlæg, men blev ikke farlige. Vi arbejdede os stille og roligt ind i kampen, og efter 13 minutter fik vi vores første chance. Frederik Bargmann sled sig fri i venstre side og afleverede uselvisk bolden på tværs af målet, hvor en umarkeret Patrick Esko nemt kunne bringe SIF foran. Noget af en drømmestart!!!

Allerede i næste angreb var vi ved at få en spand koldt vand i hovedet igen, men Oliver Søby reddede flot forsøget fra VSK-angriberen. Deres hidtil eneste chance i kampen. Kampen var utrolig lige. VSK Aarhus med et klart fysisk overskud, men SIF spillerne gav alt i duellerne, og VSK Aarhus blev aldrig rigtig farlige.
Når vi havde bolden, viste vi en veksling med rolighed med bolden i bagkæden, stille og rolig bygge spillet op samt spille hurtige omstillinger, hvor bolden blev flyttet hurtigt fremad.
Efter 29 minutter fik vi tilkæmpet os et hjørnespark. Det blev taget kort, og efter en indstuderet kombination sendte Lasse Mumgaard bolden i en bue hen over en sagesløs Aarhus-målmand. Det var i øvrigt Lasses første kamp hele efteråret, efter han pådrog sig en lyskenskade ved Vildbjerg Cup i sommerferien. Så sikke et comeback!
I halvlegens sidste minut kunne Marius Christensen øge føringen til 3-0. Et indlæg sejlede igen hen over en sagesløs Aarhus-keeper og gik i mål i fjerneste målhjørne. Det blev også stillingen ved pausen.

Vi vidste, at de første 10 minutter i anden halvleg ville blive afgørende. VSK ville komme med alt, de havde, og samtidig ville de få fordel af en let vind på langs banen. Derfor ændrede vi taktik i pausen og skiftede en angriber ud med en ekstra central midtbane, så vi spillede 4-5-1 i stedet for 4-4-2. VSK lagde også et stort pres på os men blev aldrig rigtig farlige, og som tiden gik, mistede de også mere og mere troen på det. Vi prøvede stadig at veksle mellem roligt opspil og hurtigt kontraspil, og vi havde også nogle optrin til en scoring mere men, den sidste aflevering var ikke skarp nok.
Fem minutter før tid kunne Mads Rugren fuldende en god kamp med en scoring til 4-0 efter endnu et hjørnespark, som blev forlænget. I kampens døende sekunder lykkedes det desværre VSK at reducere til 4-1.

SIF spillerne leverede uden sammenligning sæsonens bedste kamp, hvor alle gav sig fuldt ud i duellerne og kæmpede alt, hvad de kunne for hinanden - stor ros til alle. Så det var også helt fortjent, at sejren kom i hus. Da slutfløjtet lød, kunne jublen bryde løs og champagnepropperne springe.

SIF-truppen i oprykningsfinalen mod VSK Aarhus, spillerne nævnt i vilkårlig rækkefølge: Oliver Søby Christensen, Frederik Bargmann,  Sylvester Würtz Jensen, Magnus Dyrholm, Hessel Oosterhof, Jacob Hjørringgaard Nielsen, Patrik Esko Nielsen, Julius Møller, Marius Christensen, Mads Rugren Andersen, Frederik Bak-Pedersen, Lasse Mumgård Andersen, Cornelius Holst Christensen og  Jonas Kvist.

Med sportslig hilsen
Brian Foldager, cheftræner for U 15-drengene