Menu

U 15 Liga 2 rundede af med en sejr

image U 15 Liga 2-drenge fik endelig en sejr over VUGH, da det gjaldt sidste spillerunde i foråret 2018 forleden, Foto: U 15-drenge
18. juni 2018 kl. 12:10
Førsteholdet hos U 15-drenge fik den første sejr i otte kampe, da det forleden gjaldt VUGH på hjemmebane i sidste spillerunde. De to hold spillede om at undgå sidstepladsen i puljen, og SIF-mandskabet vandt 3-1 efter 1-0 ved pausen - læs mere her...
  • Lørdag 16. juni 2018, turneringskamp, U 15-drenge Liga 2:
  • Støvring IF - VUGH 3-1 (1-0)
  • Støvring IF-opstilling:
    Marius Thorsen - Jonas Kvist, Lasse Mumgaard, Marius Christensen, Sylvester Jensen - Peter Harboe, Frederik Bak, Albert Skouboe, Ulrik Kjærgaard, Mads Rugren - Cornelius Christensen  
  •  Scoringer: 
  • 1-0 Peter Harboe 28´ 
  • 1-1 VUGH 50´ 
  • 2-1 Ulrik Kjærgaard 61´ 
  • 3-1 Frederik Bargmann 67´
  • Udskiftninger:
  • Magnus Dyrholm for Mads Rugren 36´ 
  • Mads Rugren for Sylvester Jensen 58´ 
  • Frederik Bargmann for Cornelius Christensen 58´ 

Sidste kamp i Liga 2 i denne omgang for U 15-drenge, der lørdag tog imod ligeledes nedrykkede VUGH.
Det var derfor den lidet flatterende titel som sidst i rækken, der var på spil, og for SIF også muligheden for endelig at få ram på VUGH, som SIF ikke havde slået i de sidste fem forsøg.
Derfor kunne man forvente, at motivationen ville få afgørende indflydelse, idet begge holds skæbne var afgjort på forhånd.
Fra starten af kampen så det ud til, at SIF var foran på netop det parameter. SIF´erne satte sig tungt på spillet fra start af kampen. Kun egne opspilsfejl gjorde VUGH farlige. Med bolden havde gæsterne ikke mange gennemførte angreb.
Det samme kan i vid udstrækning siges om SIF, men den megen boldbesiddelse og overtallet midt på banen - som ikke var der sidst, de to hold mødtes - gjorde, at SIF langsomt men sikkert kom nærmere og nærmere VUGH´s mål, og inden Peter Harboe kort før pausen bragte SIF foran, kunne man se tilbage på et par gevaldige afbrændere. I modsatte ende havde en godt spillende Marius Thorsen i SIF-målet sørget for at holde gæsterne fra fadet, når opspilsfejlene meldte sig.

Anden halvleg blev en spillemæssig kopi af første. En opspilsfejl gav udligning til 1-1, mens spillet med bold langsomt bragte SIF tættere og tættere på scoring, og scoringerne kom. Endda to gange ved hhv. Ulrik Kjærgaard og Frederik Bargmann, og da gæsterne ikke yderligere fandt vej til netmaskerne, blev det til en hårdt tilkæmpet og yderst fotjent sejr på 3-1 til SIF´erne.

Sejren var SIF´s første i otte kampe, og det glædede træner Rasmus Gissel at kunne slutte turneringen således.
- Jeg ved, jeg mange gange har pointeret holdets karakter. Det er jeg nødt til at gøre igen. Der er virkelig meget substans i det her hold.
Ikke i en eneste kamp i foråret har vi ikke leveret en maksimal fightervilje - det er få hold, man kan sige det om. Denne kamp ingen undtagelse, selvom der på papiret ikke var alverden at spille om.
- Men hvis man var i tvivl om, at sejren betød noget for drengene, var det bare at kigge på holdets jubel ved scoringerne, så var man ikke i tvivl.
Vi spillede en af sæsonens bedste kampe på bolden. Vi fremstod mindre hektiske end i andre kampe, og selvom vi traditionelt har bolden meget mod netop VUGH, brugte vi denne gang bolden til at bringe dem i ubalance og dermed selv få skabt en god portion chancer. Det er jeg rigtig tilfreds med.
- Nu venter en velfortjent sommerferie, inden det nye trænerpar tager over. I den forbindelse skal lyde en stor tak til samtlige spillere for et godt samarbejde i det sidste halve år og ikke mindst en tak til spillerne for at gøre deres bedste hver eneste gang.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/fin-indsats-ude-mod-puljevinderne/

 

Luk