Menu

U 15 M-piger i JM-finale mod Billund

image Laura Thybo (længst væk) cementerede SIF-sejren med en scoring til 5-2. På fotoet ses også Tanja Pedersen (6) og Sisse Holmgaard. Tanja Pedersen havde braget bolden på den ene stolpe, og Laura Thybo fulgte glimrende op. Foto: U 15-piger
Af René Qvist
24. juni 2016 kl. 13:27
U 15-piger Mesterrække skal op imod Billund IF i JM-finalen lørdag 25/6 kl. 14.00 på Vejlby Stadion i Riisskov ved Aarhus efter at have besejret FLUIF 5-2 i JM-semifinalen i Støvring torsdag aften 23/6. SIF-cheftræner René Qvist samler her op på JM-semifinalen - friske fotos...

Torsdag aften skulle U 15-pigerne fra SIF spille JM-semifinale i Mesterrækken hjemme mod FLUIF. Det havde regnet hele dagen, men der blev perfekt fodboldvejr, og pigerne fik smilene frem hos de mange tilskuere med endnu en flot kamp. De samme 14 spillere, der havde vundet 4-1 i kvarfinalen mod Vodskov/Hjallerup, spillede SIF i JM-finalen.

Der var kun spillet 2 minutter, inden jubelen brød løs på Støvring Stadion.
En god dribletur af Laura Thybo, som kom til skud, betød, at bolden blev rettet af, og Mathilde Holmgaard var hurtigt over bolden. Med en lang tå prikkede hun SIF-pigerne foran 1-0 i semifinalen.

Kort efter var Julie Frank meget tæt på at score direkte på hjørnespark, og få minutter senere var Mathilde tæt på igen efter godt indlæg fra Tanja Pedersen.
Vi pressede FLUIF helt i bund, og det var kun spørgsmål om tid, inden vi ville få scoret mål nr. to.

Det blev Sisse Holmgaard, der fortjent bragte os foran 2-0. Sisse var gået med frem, og efter et par gode træk sparkede hun bolden ind via den ene stople. Et rigtigt flot langskudsmål. Og kort efter var det Tanjas tur til at drible lidt, og hun sparkede den også i kassen til 3-0.

Vi sad fuldstændigt på kampen, og i pausen talte vi om at blive ved og få lukket kampen.
Men det var desværre FLUIF, der kom bedst ud fra pausen. De kom til en pæn stor chance i starten af anden halvleg.
Herefter satte vi os på kampen igen og kom frem til gode chancer ved Signe Olesen på langskud samt Tanja Pedersen.

Men stik mod spil og chancer fik FLUIF pludselig reduceret til 3-1. En løs bold frem i banen, og pludselig havde de reduceret.
Og i det 60. minut fik deres bedste spiller tid og plads til at løbe mod mål og reducere til 3-2. Pludselig var de med i kampen efter at have scoret på to ud af tre målchancer.

Men hvordan løser man det bedst? Jo, man går bare op og scorer til 4-2 med det samme. Laura Thybo fandt Julie Frank, der scorede sikkert til 4-2.
Herefter var FLUIF ikke over midten, og vi pressede dem helt i bund. Og i kampens sidste minut bragede Tanja en bold på den ene opstander, og på riposten sparkede Laura Thybo bolden i mål til slutcifrene 5-2.

Det var en fuldt fortjent SIF-sejr, som med lidt skarphed kunne være blevet større.

Nu er vi i JM-finalen, som skal spilles på Vejlby Stadion i Risskov ved Aarhus lørdag 25/6 kl. 14.00.
Den finale ser vi frem til, og vi vil gøre alt for at vinde.Vi skal møde Billund IF i slaget om Jylland, en ubekendt størelse, men vi vil gøre vores for få guldet med hjem til Støvring.
Vi håber på stor opbakning fra hele Støvring IF i finalen om det jyske mesterskab for U 15-piger i Mesterrækken.

SIF-truppen mod FLUIF: Thilde Møller Nielsen - Katrine Stenvang, Majken Frost, Anne Kibsgaard, Tanja Pedersen, Laura Thybo, Signe Olesen, Maria Djurhuus, Julie Frank, Mathilde Holmgaard, Sisse Holmgaard, Sofie Skree Qvist, Nadja Godsk og Natasja Ludvigsen.

Med sportslig hilsen
René Qvist, cheftræner for U 14-, U 15- og U 17-piger i SIF Fodbold

Resultaterne af JM-semifinalerne hos U 15-piger Mesterrække:
Støvring IF - FLUIF 5-2
Billund IF - Haderslev FK 3-0

JM-finalen hos U 15-piger Mesterrække på neutral bane:
Lørdag 25/6 kl. 14.00:
Støvring IF - Billund IF
Spillested: Vejlby Stadion, Vejlby Centervej 53, 8240 Riisskov

Luk