Menu

U 15 Vest 2-drenge slog til efter pausen

image U 15-drenge Vest 2 - her efter sejren i årets Vildbjerg Cup-finale - fik en særdeles vigtig sejr, da det blev til 5-2 hjemme over St. Restrup IF lørdag 10/9. Arkivfoto
Af Mikael Sindholt
11. september 2016 kl. 10:23
U 15 Vest 2-drenge besejrede lørdag 10/9 St. Restrup IF 5-2 hjemme i Støvring, og det skete især takket være en stærk indsats i anden halvleg. Her samler U 15-cheftræner Mikael Sindholt op på den kamp - læs mere her...

Vi vandt 5-2 lørdag 10/9 hjemme over St. Restrup IF.

Første halvleg var en dårlig omgang fra vores side. Alt for mange spillere ramte ikke deres normale niveau. Eneste lyspunkt var et flot langskudsmål af Mikkel Drejer. St. Restrup IF scorede også en enkelt pind i en første halvleg, der var alt andet end velspillet.

I anden halvleg kom vi anderledes ud og satte os på spillet. Vi gjorde det enkle og brugte få berøringer.
2-1 og 3-1 målene blev scoret af Rami Omar. Første mål var en stikning fra Jeppe Folden, hvor chancen egentlig synes tabt, men Rami lavede et par syriske skudfinter og bankede bolden i kassen. 3-1 målet skabte Rami selv, da han jagtede en bold, der blev spillet for kort tilbage til keeperen.
4-1 var et rigtigt slidermål af Jeppe Folden, der tacklede sig igennem tre mand. 5-1 blev scoret af Daniel Sejer, der flot blev spillet fri på højrekanten.
I slutminutterne pyntede St. Restrup til 5-2 i en kamp, hvor vi spillede flot, hurtigt og skabte masser af chancer.

SIF-startopstillingen mod St. Restrup IF, 4-4-2: Kasper Niss - Nikolaj Christiansen, Robert Ørtoft, Nicklas Elvstrøm og Max Jørgensen - David Sandu, Samuel Angelo, Malthe Hannesbo og Henrik Andersen - Mikkel Drejer og Jeppe Folden. Bænken denne gang: Christian Kold, Daniel Sejer og Rami Omar.

Med sportslig hilsen
Mikael Sindholt, cheftræner for U 15-drenge i SIF Fodbold

 

Luk