Menu

U 15 Vest 2 slutter af med en skæbnekamp

image U 15 Vest 2-drenge skal have point i sidste spillerunde ude mod St. Restrup IF for at undgå den sidsteplads, der kan betyde nedrykning til forårets U 15 Mesterrække. Arkivfoto
Af Mikael Sindholt
09. oktober 2016 kl. 23:04
Skjold Sæby besejrede søndag 9/10 U 15 Vest 2-drenge 1-0 i Sæby og skubbede med den sejr SIF-holdet ned på femte- og sidstepladsen, men SIF kan redde eksistensen i U 15 Vest 2 i sidste spillerunde. Her samler SIF-cheftræner Mikael Sindholt op på opgøret i Sæby...

U 15 Vest 2-drenge tabte 1-0 i Sæby søndag 9/10. Kampen foregik i regn og storm, og det blev en slåskamp og ikke en fodboldkamp.
Vi var klart bedst på bolden, men vi manglede skarphed, og igen følte vi os meget bortdømt af dommeren.

I første halvleg havde vi modvind, men vi skabte et par store chancer, der ikke blev udnyttet. Skjold Sæby var farlige på lange bolde, der blev taget af vinden og båret over vores bagkæde. Det var en rodet halvleg, hvor bolden befandt sig i luften det meste af tiden.

Efter pausen fik vi medvind, og Sæby var sjældne gæster på vores halvdel. Vi kom også foran, troede vi, da Jeppe Folden smækkede et frispark ind til Nicklas Elvstrøm Christiansen, der scorede sikkert, men dommeren havde - som den eneste - set en offside.
Vi havde flere gode tilløb til målchancer, men vi var ikke skarpe nok i de sidste facetter af spillet.

I stedet slog Skjold Sæby til på en omstilling, hvor vi egentlig havde overtal af spillere i situationen, men vi var passive. Scoringen gav Skjold Sæby gejst, og de krigede sejren hjem.

Dermed ligger vi sidst med én kamp igen. Skjold Sæby har ikke flere kampe tilbage, så point ude mod St. Restrup lørdag 15/10 i sidste spillerunde redder os fra nedrykning til forårets U 15 Mesterrække.

Med sportslig hilsen
Mikael Sindholt, cheftræner for U 15-drenge i SIF Fodbold

Luk