Menu

U 16-drenges champagnekamp flyttet

Af Jørn Eriksen
01. oktober 2015 kl. 11:33
U 16-drenge Mesterrække har fået flyttet sidste spillerunde hjemme mod Skalborg SK til torsdag 8/10 kl. 17.15, og kun Aars IK kan forhindre SIF-gutterne i at indløse billet til forårets U 16 Vest 2. Læs mere her.

Der var kridtet op til, at U 16-drenge Mesterrække skulle lade champagnepropperne knalde lørdag 3. oktober, men den festivitas er blevet udskudt.
U 16-drengenes kamp i sidste spillerunde, en hjemmekamp mod Skalborg SK, er nemlig - efter ønske fra gæsterne - blevet flyttet fra lørdag 3. oktober kl. 10.45 til torsdag 8/10 kl. 17.15, og cheftræner Brian Foldagers tropper kan allerede inden kickoff på det opgør være sikre på pladsen i forårets U 16 Vest 2.

SIF-mandskabet topper nemlig aktuelt U 16 Mesterrække-puljen med 20 point for 9 kampe, 6 sejre, 2 uafgjorte og blot et nederlag. Det giver en margin på fire point ned til toerne, Aars IK, der dog mangler at spille to kampe inden, det bliver torsdag i næste uge.

Aars IK skal med andre ord vinde deres to sidste kampe mod henholdsvis Farsø/Ullits IK og Løgstør IK for at skubbe SIF væk fra førstepladsen. SIF skal i givet fald besejre bundholdet Skalborg SK, hvis Aars vinder deres to sidste kampe.

Men slutkampen hjemme mod Skalborg torsdag 8/10 kl. 17.15 kan også blive ren paradekørsel, hvis Aars ikke gør rent bord i deres to sidste kampe.
Under alle omstændigheder kan U 16 Mesterrække-mandskabet selv afgøre det hele, og det er jo ikke den værste situation at stå i.

 

 

Luk