U 16 Liga 1 tabte 0-3 i Viborg
- Turneringskamp, U 16-drenge Liga 1
- Eastside Viborg - Støvring IF 3-0 (2-0)
- Søndag 25/3 kl 13.30.
Forårspremieren imod AaB blev hurtigt vendt til en god oplevelse, trods det blev til et nederlag. Vi i trænerteamet forsøger altid at tage de positive ting ud af disse svære Liga 1-kampe.
Vi kunne i den grad tage mange gode ting med fra AaB kampen i lørdags. Vores flotte kompakte defensiv og en vilje til at ville arbejde i holdets tjeneste, selv om vi mødte overmagten.
Opgaven i Viborg mod Eastside Viborg denne søndag var en anden slags modstander. Endnu et af de rigtig gode hold - dog med nogle andre kvaliteter.
Vi kunne drage fordel af at kende dagens modstander særdeles godt, da vi mødte dem over to kampe i sidste sæson.
Lige fra kampens start satte Eastside Viborg sig forventeligt på bolden, og havde mest spil uden rigtig at blive farlige.
Støvring-mandskabet måtte eksperimentere med en ny opstilling samt nogle spillere på nye pladser.
Efter godt 25 minutter spillede Viborg sig flot igennem, og deres meget dygtige angriber nettede til 1-0. På trods af, at SIF flere gang slog kontra, og havde flere gode muligheder for at score.
Kort før første halvlegs sidste fløjt overså dagens dommer (desværre) en helt klar og åbenlys offside. Det udnyttede Eastside Viborg til at udbygge deres føring til 2-0.
Anden halvleg blevet meget som første halvleg. Viborg mest på bolden, og med et Støvring-hold, som forsvarede sig på flot vis og i glimt viste sig flot frem offensivt. Støvring havde i anden halvlegs start flere gode muligheder for at få reduceret til nåde 2-1 og 2-2, men den sidste skarphed manglede foran målet.
Derimod straffede et kynisk Viborg-hold os og lukkede kampen med en scoring til 3-0.
SIF-mandskabet leverede et flot indsats - dog manglede der det sidste held og de små marginaler. En meget velspillende målmand Kasper Buus Niss var i den grad med til at holde os inde i kampen.
Næste opgave er en udekamp skærtorsdag 29/3 mod LKB/Gistrup. Netop denne kamp er en af dem, som vi klart forventer at kunne hente point i.
Med sportslig hilsen
Joakim Nielsen, cheftræner for U 16-drenge i SIF Fodbold
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/fin-fight-af-u-16-liga-1-i-svaer-premiere/