Menu

U 16 Liga 2 vandt 2-0 i premieren

image U 16 Liga 2 før kickoff i premieren ude mod Hobro IK. Jeppe Bloch satte begge SIF-scoringer ind i SIF-sejren på 2-0. Foto: U 16-drenge
Af Joakim Nielsen
17. august 2017 kl. 11:47
Førsteholdet hos U 16-drenge i U 16 Liga 2 fik en rigtig rigtig god sæsonstart, da de onsdag aften 16/8 vandt 2-0 over Hobro IK på udebane. U 16-cheftræner Joakim Nielsen samler op på efterårspremieren her...

Optakten til onsdagens sæsonåbning på udebane i Hobro var ellers alt andet en nem. Cheftræner Joakim Nielsen afsonede sin karantæne fra sidste sæsons kamp imod St. Restrup, så Lars Ørtoft (normalt holdleder) var i dagens andelning cheftræner for U 16-holdet mod Hobro.

De normale rutiner var for en dag glemt, da holdet mødte ind i Støvring til et taktisk oplæg fra træner Joakim Nielsen, inden der var afgang til Hobro.

Hobro IK kom bedst ud af starthullerne og sad solidt på både spil og dueller i de første 20-25 minutter - dog uden at være rigtig farlig.
Herefter spillede Støvring sig bedre og bedre ind i kampen, og som tiden gik, blev det kun bedre.
Dagens cheftræner Lars Ørtoft skiftede Jeppe Bloch ind efter cirka 20 minutter. Det skulle vise sig at være en god indskiftning. Jeppe Bloch viste sig flot frem med god fight og energi. To scoringer af Jeppe, og en sikker 2-0-sejr blev spillet i hus.

God tålmodighed i alle vores ting, både offensivt og defensivt. Vi spillede med overskud og en helt vild god tro på holdet. Jeg var aldrig i tvivl om, at vi nok skulle vinde, og Hobro ikke ville score. Så længe vi kan undgå at lave personlige fejl, så scorer vores modstander ikke på os!

Flere spillere viste sig rigtig flot frem i efterårspremieren - især Mathias Hougaard, Jeppe Bloch og Robert Ørtoft spillede på et højt niveau.
Spillere som Samuel Angelo, Malthe Hannesbo og Nicklas Elvstrøm var utrolig gode på bolden og blandt banens bedste i åbningskampen.

Vi skal fortsætte det gode arbejde på træningsbanen, så vi sammen kan stræbe imod vores fælles mål.

U 16 Liga 2 møder på søndag Viborg Søndermarken IK på udebane med kickoff kl. 17.30.

Med sportslig hilsen
Joakim Nielsen, cheftræner for U 16-drenge

Luk