Menu

U 17 A-pigerne gav alt, hvad de havde i JM-finalen mod Odder

01. juli 2015 kl. 13:25
U 17 A-pigerne fra SIF Fodbold var bagud 0-3 ved pausen i JM-finalen mod Odder IGF, men SIF-pigerne var tæt på at få vendt kampen, der dog sluttede 2-3. Dermed måtte SIF-pigerne tage til takke med JM-sølvmedaljerne på Vellev Stadion. U 17-cheftræner Niels Johnstad-Møller samler her op på JM-finalen. Læs mere her - friske fotos...

 

En situation fra U 17 A-pigernes JM-finale, der blev spillet på Vellev Stadion på Randers-kanten. Foto: U 17-piger 

SIF Fodbolds U 17-piger spillede finale om det jyske mesterskab for U 17 A lørdag 26 juni mod Odder IGF på Vellev Stadion.

Pigerne var spændte og lidt nervøse inden kampen, men det gik over, da vi først kom igang.
Odder kom foran efter godt otte minutters spil, da en bold blev spillet ud i vores venstre side af feltet, og den blev sparket sikkert i mål.
Få minutter efter fik Emma Stegenborg bolden forbi Odders målmand, men bolden ramte desværre stolpen.
Spillet bølgende frem og tilbage, men Odder havde en meget hurtig venstre kant, som voldte os store problemer, og hun var også med i deres næste to scoringer inden halvleg. SIF-pigerne gik til pause nede med 0-3.

Læs også: Sejr på 2-0 over
Dronninglund IF i JM-semifinalen

Vi fik snakket om, at det stadig kunne lade sig gøre med henvisning til vores kamp mod Aars, hvor vi var bagud med 0-4 og fik 4-4.
SIF-pigerne havde lyttet og gik til stålet. SIF sad på hele anden halvleg.
Efter godt 15 minutter fik vi hjørnespark, og Emma Stegenborg sendte bolden ind til Julie Ørtoft, som sparkede den sikkert i mål til 1-3.
Cirka en halv time inden i anden halvleg sparkede Laura Thybo på mål lige uden for feltet. Bolden blev rettet af og passerede målmanden til 2-3.

Dette gav SIF-pigerne endnu mere energi, og der blev arbejder massivt på at få en udligning til 3-3. Odder forsvarede sig med stort set alle mand, og det lykkedes desværre ikke af få det målet til 3-3, så pigerne måtte "nøjes" med at være det næstebedste hold i U 17 A-rækken i Jylland.
SIF-trænerne var stolte at pigernes præstation. De gav alt, hvad de havde og troede på, at kampen kunne vendes.

U 17 A-pigerne med deres flotte Jmsølvmedaljer - flankeret af cheftræner Niels Johnstad-Møller (t.v.) og træner Jan Thomsen (t.h.). Foto: U 17-piger 

Følgende SIF-spillere var med i JM-finalen mod Odder IGF:
Maria Johnstad-Møller, Cecilie Røndbjerg, Majken Frost, Emma Henneberg, Caroline Sindal Bøgedal, Cecilie Liltorp, Nicole Ludvigsen, Kathrine Djurhuus, Julie Ørtoft, Laura Thybo, Maria Djurhuus, Emma Stegenborg, Maria Thomsen og Paula Andersen.

Med sportslig hilsen
Niels Johnstad-Møller, cheftræner for U 17-pigerne i SIF Fodbold

Link til DBU Jylland
- alt om JM-ugen her

 

Luk