Menu

U 17 A-pigerne vandt JM-semifinalen 2-0 og skal møde Odder i finalen

26. juni 2015 kl. 14:24
U 17-pigerne i A-rækken vandt også JM-semifinalen, der blev spillet i Støvring torsdag 25/6. 2-0 over Dronninglund IF blev det til, og lørdag 27/6 gælder det nu JM-finalen mod Odder på neutral bane. Læs mere her - friske fotos...

 

U 17 A-pigerne mødtes til fællesspisning før JM-semifinalen hjemme mod Dronninglund IF, der blev besejret 2-0. Foto: U 17-piger 

Torsdag 25/6 skulle U 17 A-pigerne fra SIF Fodbold møde Dronninglund IF i JM-semifinalen på Støvring stadion. Pigerne mødte kl. 16.45, hvor der var fællesspisning inden kampen.
Der blev hygget under middagen, og der blev slappet helt af, indtil tiden var inde til omklædning og taktikmøde.

Taktikken var lagt og opvarmningen overstået. Nu var det alvor for pigerne. SIF-pigerne pressede på fra start, og vi fik hurtigt overtaget i spillet og skabte mange chancer - dog uden at få scoret.
Efter knap 20 minutters spil slap Emilie Aalestrup fri på venstre kant og driblede ind i banen.
Hun satte to modspillere af og sparkede bolden i mål til 1-0. SIF fortsatte med at have spillet, men det lykkedes ikke at få scoret yderligere i første halvleg.

U 17 A-pigerne førte 1-0 frem til det sidste minut i JM-semifinalen mod Dronninglund IF, men så fik SIF scoret til slutcifrene 2-0. Foto: U 17-piger 

Efter pausen fortsatte SIF med at være spilstyrende, dog uden at få lavet målet, som kunne give lidt ro.
Et minut før tid fik Laura Thybo bolden uden for feltet, og hun sparkede bolden hårdt og præcist op under overliggeren uden chance for målmanden til slutstillingen 2-0.

Der skal lyde en stor ros til ALLE spillere, som spillede fantastisk og kæmpede med alt, hvad de havde for hinanden.

Sådan gik det i JM-
kampene for U 17 A-pigerne

U 17 A-pigerne skal nu møde Odder i JM-finalen lørdag 27/6, og finalen spilles på neutral bane. Foto: U 17-piger 

Følgende SIF-spillere var med mod Dronninglund IF:
Maria Johnstad-Møller, Emma Henneberg, Caroline Sindal Bøgedal, Julie Thomsen, Cecilie Røndbjerg, Cecilie Liltorp, Julie Ørtoft, Nicole Ludvigsen, Kathrine Djurhuus, Emilie Aalestrup, Emma Stegenborg, Maria Djurhuus, Laura Thybo og Majken Frost.Finalen spilles på lørdag på neutral bane mod Odder kl. 14.00.

Link til DBU Jylland
- Tema om JM-ugen

Med sportslig hilsen
Niels Johnstad-Møller, cheftræner for U 17-piger i SIF Fodbold

 

Luk