Menu

U 17-drenge pænt med inden pausen

image U 17-drenge måtte se 1-1 ved pausen blive forvandlet til 1-5 i anden halvleg mod et stærkt mandskab fra Vorup FB.
Af Jørn Eriksen
20. marts 2017 kl. 11:46
U 17-drenge - lidt afbudsramt og i uvant opstilling - gik til pausen med 1-1 mod Vorup FB, der i efteråret 2016 spillede i U 17 2. division. Søndagens testkamp endte dog med en Vorup-sejr på 5-1 - læs mere her...

U 17-drenge, der i foråret skal prøve kræfter med U 17 Vest, var oppe mod en skrap modstander i en testkamp på kunstgræsbanen søndag 19/3. Modstanderen var Vorup FB, der i efteråret var at finde i U 17 2. division, og som er i samme Vest-pulje som SIF-mandskabet i fodboldforåret 2017.
SIF-mandskabet var blandt andet uden to af de vante stamspillere i skikkelse af Casper Dyrholm og Malthe Christiansen i opgøret mod Vorup FB, og det var derfor et lidt til lejligheden sammenstrikket SIF-mandskab med enkelte U 19-islæt, der stillede op til søndagens opgave.

I første halvleg gav SIF-mandskabet kronjyderne kamp til stregen, og de første 40 minutter sluttede 1-1. SIF kom foran 1-0, da Jens Janum Riis (foto herunder) udnyttede en lang bold fra keeper Simon Johansen, men Vorup FB fik bragt balance i regnskabet inden pausen.

I anden halvleg slap kræfterne og fokus lidt op hos hjemmeholdet, og Vorup FB sikrede sig med yderligere fire fuldtræffere en sikker 5-1-sejr. Specielt en af Vorup-spillerne havde SIF-holdet svært ved at styre - han stod for fire af gæsternes scoringer.
Ved 1-2 var Frederik Lykke tæt på at kunne have udlignet til 2-2 på et flot gennemspillet SIF-angreb med flotte førstegangs-pasninger, men Lykke fik sendt bolden forbi målrammen alene med kronjydernes keeper.

Samlet 55-60 gode minutter af SIF-mandskabet mod en stærk modstander, som ligner et godt bud på et tophold i forårets U 17 Vest-pulje i lighed med Hobro IK.
Netop Hobro IK er SIF's modstander i forårspremieren søndag 9/4 på DS Arena i Hobro, og SIF-mandskabet lægger hårdt fra land - i spillerunde to og tre er modstanderne AaB og Vorup FB hjemme i Støvring. Hobro IK spillede også i U 17 2. division i fodboldefteråret 2016.

Se flere fotos fra kampen på klubbens Facebook-side.

 

Luk