U 17-drenge Vest tabte bundopgør
En resultatmæssig miserabel sæson hidtil med kun tre uafgjorte og seks nederlag til U 17-drenge har resulteret i, at sidstepladsen i U 17 Vest-puljen ikke længere kan undgåes - trods en kamp tilbage i programmet.
I søndagens kamp bragte vi os ellers foran efter 20 minutter på et mål af Jens Janum Riis, og vi burde have scoret et mål mere, men som i tidligere kampe var vi ikke dygtige nok foran mål, og vi blev istedet straffet til 1-1 og 1-2 på to unødvendige boldtab på midten.
Godt målmandsspil af Simon Johansen i SIF-målet, men også af LKB-målmanden, betød, at der ikke kom ydeligere scoringer i en ellers noget
rodet kamp med masser af store chancer i begge ender …
Sidste kamp, og sidste chance for sejr, spilles nu på onsdag14/6 hjemme imod Brønderslev IF med kampstart kl. 19.00.
Med sportslig hilsen
Jakob Jensen, cheftræner for U 17-drengene