Menu

U 17-kaptajnens efterår slut

image Asger Bundgaard Nielsen lige efter uheldet mod Gug. Her får han hjælp af Hans Henrik Pind på sidelinjen.
Af Jørn Eriksen
07. september 2015 kl. 10:29
Asger Bundgaard Nielsen, anfører for U 17-drenge i U 17 Vest, pådrog sig et brud på skinnebenet i hjemmekampen mod Gug Boldklub søndag 6/9. Efterårssæsonen 2015 er dermed et overstået kapitel for U 17-dynamoen. Læs mere her...

Skæbnen kan nogle gange være hård, også lidt for hård.
Anføreren for U 17-drenge i U 17 Vest, Asger Bundgaard Nielsen, gjorde comeback i hjemmekampen mod Gug Boldklub søndag 6/9 i kølvandet på en drilsk lyskenskade, der havde holdt ham ude af efterårets tre første kampe - stort set.
Men kort efter pausen var uheldet ude igen.

Asger Bundgaard Nielsen pådrog sig et brud på venstre skinneben i en duel med en modspiller, og situationen udløste tilmed et uforståeligt straffespark til Gug. Asger måtte bæres fra banen, og ingen var i tvivl om, at det var alvorligt. Når U 17-kaptajnen vrider sig og skærer ansigt i smerte, så er det noget galt.
Han måtte lidt senere fragtes til sygehuset i ambulance, og det viste sig efterfølgende, at Asger Bundgaard Nielsen havde fået et brud på venstre skinneben.
Det betyder forståeligt nok pause fra fodbold efterårssæsonen ud.

Surt for både Asger selv og for U 17 Vest-holdet, hvor han altid vil være en af profilerne og en indpisker af stor betydning.
Hele U 17-afdelingen - både spillere og trænere - ønsker Asger god bedring med skinnebenet.

Læs referat af Gug-kampen andetsted her på hjemmesiden.

 

 

 

 

Luk