Menu

U 17 Vest fik udlignet til 2-2 til sidst

image U 17 Vest var i knæ bagud 0-2 men fik hentet 2-2 hjem i kampen mod AaB.
Af Jørn Eriksen
17. april 2017 kl. 17:29
U 17 Vest-mandskabet fik - trods en noget mangelfuld indsats - vendt 0-2 til 2-2, da AaB gæstede Støvring Stadion i anden spillerunde mandag 2. påskedag - læs mere her...

- Jeg har set holdet spille bedre i træningskampe, som vi har tabt, konstaterede U17-cheftræner Jakob Jensen kort efter slutsignalet.

AaB gik til pausen foran 1-0 på en scoring sat ind i den første halvdel af første halvleg. SIF kom frem til sporadiske målchancer inden pausen, men generelt var opspillet langsomt, og SIF-spillerne gav generelt modstanderne alt for god plads.

SIF-startopstillingen, 4-3-3: Simon Johansen - Tobias Godsk, Casper Dyrholm, Nicolai Mouritsen og Kasper Moes - Andreas Pinstrup, Malthe Christiansen og Casper Henriksen - Kasper Pedersen, Jens Riis og Nicklas Bucio.
Indhopperne denne gang: Gustav Midtgaard, Rasmus Ørtoft og Malthe Bruun Munch.

Sidst i første halvleg kom Rasmus Ørtoft på banen. Ud gik Tobias Godsk - og Kasper Pedersen overtog backpladsen i højre side. Fra anden halvlegs start kom også Gustav Midtgaard i aktion - ud til et pusterum kom Jens Janum Riis.
Og SIF fik bedre fat efter pausen. Gustav Midtgaard var tæt på at udligne til 1-1, da han blev spillet fri af Nicklas Bucio, men bolden prellede af på overliggeren.
I stedet slog AaB til første gang, de var farlige efter pausen. 0-2, og det så unægteligt noget svært ud for SIF-mandskabet, der spillede et pænt stykke under vanligt niveau mod en modstander, men normalt burde kunne besejre.

Kort efter 0-2-scoringen indkasserede AaB et direkte rødt kort for brok i en situation, hvor SIF-spilleren Andreas Pinstrup var heldig med ikke at få et gult kort for en forseelse forinden.
AaB løb også ind i et gult kort, og Rasmus Ørtoft fik reduceret til 1-2 på et flot hovedstød. I splitsekunderne efter ville SIF-midtbanegeneralen Casper Henriksen have bolden hurtigt op på midten af banen, så SIF kunne jagte udligningen. Han fik et gult kort for angiveligt at have taget bolden ud af hænderne på AaB-målmanden - det var godt nok svært at se, hvorledes det skulle udløse et gult kort.

SIF var stadig 10 mod 9 i en periode i slutfasen, og få minutter før tid fik Jens Janum Riis så sendt bolden i nettet til 2-2.

En pointdeling i et spillemæssigt skuffende opgør. SIF-mandskabet kom dog på pointtavlen efter 2-3-nederlaget ude mod Hobro IK i premieren. På søndag gæster Vorup FB Støvring Stadion i tredje spillerunde i U 17 Vest-puljen.

Hos SIF kom alle 14 mand i aktion. Der blev skiftet yderligere ind/ud efter pausen. En overgang spillede SIF 4-5-1 i anden halvleg for at slutte af i en 3-5-2-opstilling, da kampen skulle vendes.

Luk