Menu

U 19 Vest jagter den første hjemmesejr

image U 19 Vest-mandskabet efter udesejren over Arden/Rosendal. Søndag 7/5 gælder det BI på hjemmebane med kickoff kl. 13.00, og SIF jagter forårets første hjemmesejr. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
07. maj 2017 kl. 11:01
U 19-drengene i U 19 Vest får søndag 7/5 kl. 13.00 besøg af Brønderslev IF (BI) i SIF-mandskabets fjerde hjemmekamp i foråret 2017, og SIF-holdet jagter stadig den første hjemmesejr - og point - på eget græs - læs mere her...

Det er lidt den omvendte verden for U 19-drengene i U 19 Vest.
SIF-mandskabet indtager en midterplacering som nr. fire i tabellen efter første turneringshalvdel - syv kampe - i fodboldforåret 2017, men de tre sejre, det hidtil er blevet til, er alle hentet på udebane.

Søndag 7/5 gælder det forårets fjerde hjemmekamp, og modstanderen er Brønderslev IF (BI), der indtager femtepladsen et point efter SIF-mandskabet.
SIF-cheftræner Rasmus Numan Petersens tropper jagter med andre ord fortsat forårets første hjemmesejr - og point på eget græs.

2-11 er den samlede målscore i de tre nederlag på hjemmebane, mens den hedder 11-6 i fire udekampe, hvor det hidtil kun er blevet til nederlag mod Frederikshavn fI (FfI). Sejrene er hentet mod BI, Gug Boldklub og Arden/Rosendal - de tre hold, der aktuelt er placeret under SIF i tabellen.
I det første indbyrdes møde med BI i dette forår vendte SIF-mandskabet en BI-føring på 2-0 til en SIF-sejr på 3-2.

Inden U 19 Vest-kampen med kickoff kl. 13.00 spiller U 14 1-pigerne hjemme mod Aars IK med kampstart kl. 12.00 - U 13-drenge Vest 2 havde kampstart hjemme mod Aabybro IF allerede kl. 10.00 denne søndag. U 13 Vest 2 vandt den kamp 5-2, sådan!

 

 

 

 

Luk