Glade SIF-piger, ovenpå sejren i JM-semifinalen over Aalborg Freja
Med en flot 4-1 sejr over Aalborg Freja, sikrede SIF-pigerne sig i dag, adgang til JM finalen, der spilles på onsdag
VI ER I FINALEN; VI ER I FINALEN, kan man ikke råbe mange gange nok, for det er en realitet, da de fantastiske U14 SIF piger tævede Freja med 4 - 1, på en meget flot hjemmebane med over 100 tilskuere omkring anlægget, og en meget taktisk disciplineret indsats. Det er kun, at bukke sig i støvet og konstatere at pigerne simpelthen bare giver den fuld gas på pedalen, og derved kan vende side nr 2 i eventyret om en finaleplads i JM.
Der var genvalg til samtlige 14, der gjorde det onde ved Morsø forleden, og startopstillingen var også den samme, for vi ville gerne have ro på pigerne og os selv, så derfor valget om ikke for mange ændringer.
Vi ville gerne have spillet gjort bredt og brugt hele banen, og få ro på spillet, så vi derved kunne komme til chancer, som jo så gerne skulle omsættes til mål, men det blev svære end som så.
Første halvleg:
Efter godt og vel 40 sekunder banker vi på for første gang i kampen, da Emilia, opsnapper et ud spark fra V i målet, og er tæt på at overliste en meget velspillende Freja målmand, men desværre gik chancen forbi mål. Sekunderne efter er Emilia igen på færde, og igen lige forbi, og det blev desværre kendetegnet for vores første periode af første halvleg, hvor vi producerede chancer på samlebånd, som ikke ville i kassen.
Efter 8 minutters spil kommer Freja til et hjørnespark, som bliver servet lige ind i hovedet på en Frejaspiller, der header den i mål til 0 - 1. det gav lige et bitte gisp i mig og jeg fik lidt trækninger omkring det ene øje, men heldigvis gik pigerne ikke i panik, men spillede blot videre, som intet var hændt.
Efter 8 minutters spil kommer Freja til et hjørnespark, som bliver servet lige ind i hovedet på en Frejaspiller, der header den i mål til 0 - 1. det gav lige et bitte gisp i mig og jeg fik lidt trækninger omkring det ene øje, men heldigvis gik pigerne ikke i panik, men spillede blot videre, som intet var hændt.
Marie - Emilia- Nanna- Lassen er på skift farlige imod mål, men kun lige ved og næsten, så selvom vi var i totalt boldkontrol og gjorde alt rigtigt, så ville den lille læderkugle bare ikke i kassen.
Pigerne blev ved og ved, og jeg kunne se på deres attitude at den her ville de altså vinde, uanset hvad.. I det 25 og 26 minut er Nanna i front meget tæt på scoring, men måltavlen rykkede sig ikke ud af flækken og heller ikke da Marie lige inden slutfløjt var tæt på scoring, holdt den sig i ro.
Pigerne blev ved og ved, og jeg kunne se på deres attitude at den her ville de altså vinde, uanset hvad.. I det 25 og 26 minut er Nanna i front meget tæt på scoring, men måltavlen rykkede sig ikke ud af flækken og heller ikke da Marie lige inden slutfløjt var tæt på scoring, holdt den sig i ro.
Vi kunne gå til pause bagud med et mål, men vi sagde til pigerne, at der ikke skulle panik på, de skulle blot fortsætte for hul på bylden skulle der nok komme. Derfor var det en god pause hvor der blev coachet fint og alle vidste hvad der skulle ske i anden halvleg.
Anden halvleg:
Vi lagde ud med et endnu voldsommere tryk på Freja forsvaret og chancerne kom nu som skidt ud af en kanin ( skudt ud af en kanon ), så det måtte for pokker da bare være et spørgsmål om tid, før vi alle kunne juble. Selvom vi stædigt holdt fast i bolden og pumpede chance på chance imod Freja så skulle vi helt hen til det 16 minut før hele stadion gik amok da Emilia fik scoret til 1 - 1. Nu var vi med igen og så kan alt jo ske, ved vi.
Sekunderne efter er vi ultra tæt på at komme foran , men igen var bolden ikke så glad for, at passere målstregen.
Vi skaber yderligere 5 store chancer som ikke ville i mål, så der var spillet 28 minutter af anden halvleg råbte jeg ind til spillerne " giv alt hvad i har i jer, den skal afgøres", og pludselig går det hele fuldstændig amok inde på banen.
I de sidste 5 minutter ( inklusiv overtid), scorer Sisse til 2 - 1, Emilia til 3 - 1 og Sisse til 4 - 1, og jeg har aldrig i mit liv set og hørt så vild en jubel, da kampen fløjtes af.
Det var helt overvældende og alle var helt oppe på jubel barometeret, så jeg måtte sgu lige sidde og sunde mig lidt, inden jeg fik 5 liter vand hældt ud over mig. Det var virkelig en forløsning som pigerne og trænerne har fuldt fortjent, og sikke en rejse vi har været på sammen.
Sekunderne efter er vi ultra tæt på at komme foran , men igen var bolden ikke så glad for, at passere målstregen.
Vi skaber yderligere 5 store chancer som ikke ville i mål, så der var spillet 28 minutter af anden halvleg råbte jeg ind til spillerne " giv alt hvad i har i jer, den skal afgøres", og pludselig går det hele fuldstændig amok inde på banen.
I de sidste 5 minutter ( inklusiv overtid), scorer Sisse til 2 - 1, Emilia til 3 - 1 og Sisse til 4 - 1, og jeg har aldrig i mit liv set og hørt så vild en jubel, da kampen fløjtes af.
Det var helt overvældende og alle var helt oppe på jubel barometeret, så jeg måtte sgu lige sidde og sunde mig lidt, inden jeg fik 5 liter vand hældt ud over mig. Det var virkelig en forløsning som pigerne og trænerne har fuldt fortjent, og sikke en rejse vi har været på sammen.
Når familie, venner. U14 drenge og pigernes folkeskolelærere kommer og hepper, så kan man da kun være vildt stolt.
Jeg håber inderligt at sidste kapitel i eventyret kan blive med en lykkelig slutning, men det må vise sig, på onsdag, hvor finalen skal spilles.
Tak til Brian og Per for et godt arbejde og tak til alle fremmødte.
og selvfølgelig tillykke til pigerne.
Kaj Zacho