U15-pigerne igang med 8-mands
Sæsonen er i gang for U15 8-mads holdet, som består af piger der ikke har kunnet spille på et af 11-mands holdene i weekender af den ene eller anden årsag og herefter fyldes holdet op med andre piger fra truppen. Cheftræner David Jakobsen kan her berette om sæsonens 2 første kampe.
Sæsonens første kamp mod Fyrkat Q som var en rimelig flok piger i deres krop størrelse, som måske skræmte vores piger lidt.
Vi starter dog kampen bedst og får dem presset tilbage af flere omgange, vi kommer også foran 1-0 på mål af Julia, som presser deres målmand der brager bolden op på Julias skulder og bolden går direkte i målet.
Med lidt held kunne vi godt have scoret et par mål mere i første halvleg ved bl.a. Maja der kæmpede flot oppe foran.
Lund har også en brag af en afslutning der rammer overliggeren. Vi har også et par farlige hjørnespark der er lige ved og næsten. Men efter vores scoring får Fyrkat pigerne bedre fat i spillet og spiller bedre sammen, de får spillet nogle gode sammenspil og de har en farlig front duo og nogle godt sparkende piger der sparker udefra.
Havde det ikke været for vores nye debuterende målmand Liva i dag, havde vi været bagud meget større end tilfældet var ved halvleg, hvor vi alligevel var en del bagud med 1-4.
Anden halvleg kæmper Støvring pigerne bravt, men mangler lige den sidste vilje i det fysiske for at komme først på bolden og i 1:1 dueller som gør at Fyrkat igen kan score på langskud.
Vi kommer mod slutningen igen frem og får et par muligheder ved Liva, Sarah og Maja.
Et godt spillende Fyrkat Q hold, som måske ikke hører til i en række på C niveau og samtidig med at vi lige mangler 15% over hele linjen i dag.
Der var indimellem fine takter fra alle pigerne i dag, men hvis jeg selv skal fremhæve et par stykker, så spillede Caro og Sarah en god kamp, specielt i første halvleg og så var der vores 2 nye målkvinder i dag i form af Liva og Viggo som var super seje i målet, Flot stået af jer begge.
Vi taber desværre kampen med 1-6
Kampens spiller blev fordelt på to piger med 3 stemmer hver:
Caroline Randrup Reiche og Sarah Winther Sørensen - stort tillykke til dem begge.
Anden kamp var to dage senere på udebane mod Farsø, men de kunne ikke stille op til kampen, så den vandt vi 0-3 uden at spille kampen.