Vejrguderne i drillehumør på Bytorvet
"I kan altid regne med os", kunne både U 13-drengene og U 15-drengene, der var i aktion for SIF Fodbold på Støvring Bytorv lørdag 18/11 kl 10.00 til 13.00 vist synge med på i kor.
For regne, det gjorde der, og vejrguderne var i det hele taget ikke SIF-eventen med fodtennis og sparkekonkurrence om det hårdeste skud specielt venligt stemt. Det var en råkold og våd lørdag, men nissehuen af for SIF-gutternes flotte indsats.
Marianne Würtz Jensen fra julekalenderudvalget oplyser, at der desværre ikke var så mange andre end "vores egne" drenge forbi aktiviteterne på Støvring Bytorv denne lørdag, men der blev solgt yderligere 300 SIF-julekalendere.
U 13-drengene var i den forbindelse rundt i hele midtbyen. U 15-drengene styrede løjerne med fodtennis og skudkonkurrencen, som U 13-cheftræner Carsten Frederiksen i øvrigt vandt og dermed scorede et gavekort på 300 kr. til en af de lokale sponsorer bag SIF-julekalenderen.
Der er stadig brug for hjælp til at sælge flere SIF-julekalendere.
SIF-formand Lars Krunderup, der også er med i julekalenderudvalget, oplyser, at klubben sælger SIF-julekalendere i forbindelse med tirsdagens kommunal- og regionsrådsvalg - der mangler sælgere til at stå på Bavnebakken - alle er velkomne, og man kan melde sig til Marianne Würtz Jensen - enten på mail mariannewurtz@gmail.com eller tlf. 25712418.
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/julekalendersalg-event-paa-bytorvet/