Menu

Vendepunkt for U 14 Liga 2-drenge?

image 4-1 blev til 4-3, men U 14 Liga 2-drenge hev en fortjent sejr hjem i søndagens hjemmekamp mod Frederikshavn fI. Foto: U 14-drenge
Af Lars Hvilsted, holdleder for U 14 Liga 2-drenge
17. september 2018 kl. 09:28
Efter fem kampe uden sejr var der søndag 16/9 stort pres på U 14 Liga 2-drengene og den ny cheftræner Joakim Nielsen. Holdet stod med ét point på kontoen – det samme som dagens modstander fra Frederikshavn fI. Begge hold havde derfor alvorligt brug for tre point, hvis man ikke skulle være hægtet fuldstændigt af i kampen for at undgå nedrykning til Liga 3. Læs mere her...

Støvring-drengene havde haft store udfordringer med gule og røde kort i slutningen af i de sidste kampe, og det har været kraftigt medvirkende til unødvendige pointtab. Søndagens kamp havde desværre også et gult kort med i pakken, men mere om det senere.

Støvring fik en drømmestart på kampen mod FfI, da Christian Rolin lavede et af de hurtigste mål, der nogensinde er scoret på Støvring Stadion. Stadionuret havde kun rundet 10 sekunder, da Rolin på fantastisk vis driblede sig igennem modstanderens forsvar og sikkert bankede bolden kassen til en 1-0 føring til hjemmeholdet.

Frederikshavn var rystet efter føringsmålet til Støvring, og der skulle heller ikke gå lang tid, før scoringen faldt til 2-0. I kampens 7. minut driblede Malthe Krogh med bolden i venstre side af Frederikshavns målfelt, og med en kattepote satte han bolden op i højre hjørne af målet. Herligt mål, og hvilken start på den vigtige kamp.

Støvring-drengene fortsatte det flotte spil, og efter 9 minutter fik vi endnu en flot solopræstation, da Malthe Frederiksen på kanten af målfeltet bankede bolden op i det ene hjørne. Drømmemål - og 3-0 føring til hjemmeholdet.

Herefter satte kampen sig, men Støvring leverede i de første 15-20 minutter noget af det flotteste spil indtil nu i denne sæson. Frederikshavn levede på lange bolde frem til deres store angriber, og efter 30 minutter var de heldige at få lagt en lang bold og en friløber mod Støvring-målet. Det resulterede desværre i en noget unødvendig reducering til 3-1, hvilket var stillingen ved pausen.

Seks minutter efter pausen fik Støvring øget føringen til 4-1 efter samarbejde mellem de to angribere Rolin og Frederiksen. Malthe Krogh drev bolden frem over midten, og med en flot pasning blev Christian Rolin sendt afsted mod Frederikshavn-målet. Rolin fik prikket til bolden, lige før keeperen nåede frem, og dermed skulle Malthe Frederiksen blot sende bolden det sidste stykke i nettet. 4-1 efter 36 minutter.

Så skal vi tilbage til udfordringerne med advarsler i kampens afslutning. I det 52. minut fik Nicklas det gule kort efter et frispark lige på kanten af feltet. Gult kort = 10 minutters udvisning. På det efterfølgende frispark fik Frederikshavn chippet en spiller fri, der kom stormende frem og bankede bold ind bag Lasse i Støvring-målet. Reducering til 4-2.

Støvring-drengene var i denne periode af kampen en smule rystede og virkede nervøse for endnu et dumt pointtab. Blot ét minut efter reduceringen til 4-2 fik Frederikshavn bolden i nettet igen til 4-3, og så var der for alvor spænding i kampen igen.

Til SIF-drengenes ros skal det siges, at de efter scoringen til 4-3 fandt deres pladser og opgaver på banen igen, og vi fik reddet stormen af. I kampens afslutning var det også Støvring-drengene, der var tættere på en scoring til 5-3 end FfI på en udligning til 4-4.

Efter tre minutters overtid fløjtede dommeren kampen af, og Støvring-drengene kunne velfortjent synge sejrssangen igen, der heldigvis ikke var blevet glemt. Der var også tale om den første sejr til vores nye cheftræner Joakim Nielsen, der tydeligvis var tilfreds med de tre point og især med kampens første 15-20 minutter.

Nu venter der en "forbudt-for-børn-kamp" på lørdag 22. september kl. 10.00 på udebane mod AaB. Der er tale om en rigtig seks-points-kamp. Støvring har inden denne kamp fire point og AaB er placeret lige foran Støvring med syv point.

  • Støvring stillede op med følgende spillere mod FfI: 1 Lasse Loell Hvilsted, 2 Andreas Kjær Nicolajsen, 3 Nicklas Sejer Sørensen, 4 Erik Kold, 5 Laurits Birch Christensen, 6 Oliver M. Jensen, 7 Mads Vestergaard, 8 Mario Sandu, 9 Malthe Nyholm Frederiksen, 10 Malthe Krogh Christensen, 11 Christian Rolin Smed, 12 Daniel Primdahl, 13 Noah Nørgaard Pedersen.

Med sportslig hilsen Lars Hvilsted - holdleder for U14-drenge Liga 2 

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/teambuilding-for-u-14-drengene/

Stilling og aktuelle kampe i U 14 Liga 2-puljen
hos drengene, link til DBU Jylland:

https://www.dbujylland.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/poolBoard.aspx?poolid=278174

 

 

 

Luk