Vitaminrig sejr til U 16 Liga 2 i Thisted
Vi skulle have revanche fra sidste weekends kamp oppe i Sæby, hvor det ikke blev til mere end et point. Så der mødte 14 sulte og topmotiverede SIF- spillere op kl 10.00 i Støvring inden afgang til Thisted.
Afgangen var lidt tidligere end normalt, da der blev indtaget en let omgang pasta-salat, inden der blev gjort klar til kampen, som startede kl 13.00.
Fra kampens første fløjt sad Støvring IF solidt på bolden og dominerede i spil og dueller - selv om banen langt fra var god.
Støvring pressede godt på og fik efter 31 minutter et helt korrekt dømt straffespark dømt til Jeppe Bloch, som smart tog bolden til sig i modstanderens felt. Robert Ørtoft fik ansvaret fra 11 meter, 1-0 til gæsterne efter 31 minutter.
Kampen bølgede frem og tilbage, dog mest med Støvring på bolden, men af og til viste Thisted FC sig farlige i kontrafasen. Kampen endte dog uden flere scoringer, og dermed hentede U 16 Liga 2-holdet tre vigtige point på en meget svær udebane.
- Jeg er meget tilfreds med den energi, spillerne viste i dette opgør. De tog kampen til sig og dominerede mod et stærkt spillede Thisted FC-mandskab. Vores tålmodighed på bolden var helt klart noget, modstanderne ikke kunne lide. I løbet af ugen op til kampen havde vi arbejdet hårdt med vores genpres, hvilket i den grad kunne ses i kampen. Vi opsamlede stort set alle andenbolde - så alt i alt en flot præstation i Thisted.
SIF-truppen mod Thisted FC: Kasper Buus Niss, Robert Ørtoft, Nicklas Elvstrøm Christiansen, Max Jørgensen, Malthe Serup Hannesbo, Christian Kold, Johan Wisholm, Nikolaj Christiansen, Jeppe Bloch Jensen, Samuel Angelo Hindal, Mikkel Drejer - indhopperne denne gang: Frederik Plough Lapirtis, Andreas Kvist Hougaard og David Sandu.
Med sportslig hilsen
Joakim Nielsen, cheftræner for U 16-drengene
Den aktuelle stilling i U 16 Liga 2-puljen:
1. Skjold Sæby - 7 kampe 14 point.
2. Eastside Viborg - 6 kampe 14 point.
3. Støvring IF - 6 kampe 13 point.
4. Hobro IK - 7 kampe 13 point.
5. Thisted FC - 6 kampe 6 point.
6. Skive IK - 7 kampe 3 point.
7. Viborg Søndermarken IK - 7 kampe 1 point.
Puljevinderne og de to bedste toere i U 16 Liga 2-puljerne rykker op i forårets U 16 Liga 1. Der er tre U 16 Liga 2-puljer á op til 8 hold i den igangværende efterårssæson.
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/u-16-liga-2-for-loes-i-koderne-paa-dagen/
Andetholdet hos U 16-drengene med Jakob Lumbye som træner har allerede - der mangler fortsat to spillerunder - sikret sig oprykning til forårets U 16 Liga 3. SIF-mandskabet har gjort rent bord med syv sejre på stribe i U 16 Liga 4 - senest blev det til 5-0 på udebane over Team Han Herred - SIF-målscorerne var: Johan Ertmann Andersen 2 (et på straffespark), Anders Ljungberg Schmidt, Daniel Sørensen og Henrik K. Andersen.
Puljevinderne i U 16 Liga 4 sikrer sig adgang til forårets U 16 Liga 3.
U 16 Liga 4-truppen mod Team Han Herred: Frederik Rudkjøbing, Anders Ljungberg Schmidt, Mathias Hougaard, Asger Stahl Olsen, Gustav Olsen, Magnus Kock Christmann, Johan Ertmann Andersen, Johannes Tejg Krunderup, Daniel Sørensen, Sune Gaardahl, Matias Aldal - indhopperne denne gang: Henrik K. Andersen og Celvin Jonsson.
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/fjerde-sejr-i-traek-til-u-16-andetholdet/