Menu

Kampfordeler-procedurer

Procedurer – Kampfordeler 2024         

 

 

Baneprioritering :

 

Jeg forsøger, så vidt muligt, at lade alle få lov at spille på bane 1 med jævne mellemrum.  Damesenior samt herresenior (førstehold) spiller, som udgangspunkt, deres kampe på bane 1. 

Der er ingen garanti for, at alle hold får kamp på bane 1 i løbet af sæsonen (jeg har ikke et skema, hvor jeg krydser af og kan se hvem der mangler), men hvis I føler jer forbigået, så skriv endelig til mig.  Jeg gør alt jeg kan for at gøre så mange som muligt tilfredse.  Det har ingen betydning, om man er drengehold eller pigehold, liga 1 eller liga 5.

 

Bøder :  Bøder fra DBU på manglende udfyldelse af holdkort, manglende indrapportering af resultater,  afbud til kampe osv fratrækkes årgangens sociale midler.  Så jo mere styr I har på det, jo flere penge har I at bruge i cafeen (gælder op til U17).

Husk, at resultater for ALLE kampe, der spilles på vores baner skal indrapporteres. Også til stævner når 2 hold udefra spiller mod hinanden er det OS der skal indrapportere.  Alle resultater skal være indberettet senest 1 time efter sidste kamp!

Eksempler på bødestørrelser (bare så I har en ide om hvad det koster) :

-Kampflytninger 4-8 dage fra oprindelig spilledato : 100 kr

-Kampflytninger 0-4 dage fra oprindelig spilledato : 200 kr

-Afbud til kamp : 450 kr

-Udeblivelse uden afbud : 500 kr

Hverdagskampe :  Vi er HÅRDT pressede på omklædningsrum, som alle ved.  Derfor spilles hverdagskamp for drenge/herrer mandag og onsdag, mens piger/kvinder spiller tirsdag og torsdag.  Når man spiller kampene ”forskudt” på denne måde er de omklædningsrum, der bruges til kampe, således til rådighed.

Aflysning af kampe :

Udekampe : Kontakt udeholdets træner asap.  Det er deres kampfordeler, der skal indrapportere aflysning til DBU.  Og det hold, der er årsag til aflysning får bøden.  Hvis I skriver mail til modstanderen må I gerne sætte mig på Cc og også gerne region1@dbujylland.dk (så er vi sikre på at DBU er ops på afbuddet).

Hjemmekampe :  Kontakt mig asap.  Jeg skal have at vide, hvilket hold der aflyser, da det er den klub der får bøden.  Jeg skal også have en bekræftelse fra jer, at I HAR kontaktet modstandernes træner og fortalt om aflysningen. Når jeg har disse informationer aflyser jeg kampen hos DBU.  Ved afbud til hjemmekampe samme weekend må I meget gerne kontakte dommervagten på tl 89399970 og selv aflyse kampen (husk kampnummer).  Og send derefter en mail til mig at kampen er aflyst.

 

Flytning af kampe, hjemmebane :

Når programmet sendes ud fra DBU har jeg X-antal dage til at sætte dato og tid på alle hjemmekampe. Herefter låses programmet fast.  Flytninger efter dato for fastlåsning SKAL godkendes af modstanderen.  Når I vil have flyttet en hjemmekamp, skal det derfor afstemmes med modstanderen, og herefter kan I skrive til mig.  HUSK : Jeg skal have kampnummer, bekræftelse på at ny dato er godkendt af modstanderen, samt naturligvis den nye dato I er blevet enige om.  Inden I aftaler ny dato med modstander er I naturligvis velkomne til at skrive til mig med 2-3 datoforslag, og få bekræftet at der er plads på anlægget.

 

 Flytning af kampe, udebane :

Dette aftaler I direkte med modstandernes træner.  Når I er enige om ny dato må I meget gerne bede deres kampfordeler skrive, i den anmodning han sender til mig om flytning, at I HAR godkendt den nye dato.  Således skal jeg blot trykke på ”godkend”, og så er kampen flyttet.

 

Vinterturnering, træningskampe, booking af kunstbanen :

Fra kommende vinter betaler klubben for deltagelse i vinterturnering/kunstgræsturnering for alle vores hold. MEN husk, at det er ganske gratis at spille træningskampe på hjemmebane. Når I gør det er det nemlig modstanderen, der har udgiften med at betale dommer.   Er man med i en vinterturnering koster det rundt regnet klubben 500kr pr kamp man spiller.  Det er et markant beløb hver vinter, når vi har så mange hold.  Fordelen ved selv at arrangere træningskampe er også, at man selv kan vælge en modstander der passer niveaumæssigt, samt fra starten plotte sig ind på en dato der passer begge klubber.

I vinterhalvåret spilles, som udgangspunkt, ikke kampe i hverdagene pga træning. HVIS man vil spille en hverdag skal man selv aftale med de, der træner på banen i pågældende tidsrum, samt afstemme det med mig.

 

Oprettelse af træningskampe, hjemmebane :

Skriv mail til mig med :  Dato, tid, modstander, niveau (vigtigt af hensyn til bestilling af dommer).  Så opretter jeg kampen og bestiller dommer.

 

Kampklar : Har I udfordringer med kampklar, eller er ny i brugen af det så kontakt mig endelig. Så kan jeg lave et lille kursus for jeres årgang (trænere og/eller forældre).

  HUSK : Ved kampflytninger skal I selv aktivt ind og opdatere kampene til ny dato!  Gør I ikke det så står kampen stadig til oprindelig spilledato.

 

 

Kontakt til kampfordeler :  Christian.Bak@siffodbold.dk

Luk