Menu

Arbejdsdag i fuld solskin

image Der blev taget godt fat på bla. multibanen, hvor træværket fik ny olie, og bandereklamerne blev rengjorte.
Af Jens Munk Nielsen/bestyrelsen
03. maj 2017 kl. 10:20
Den forgangne søndag var der traditionen tro indkaldt til den årlige fælles arbejdsdag i klubben. Foråret viste sig endelig fra sin absolut bedste side, og solen skinnede allerede fra morgenstunden af. Læs mere her...

Med tæt på 30 tilmeldinger var der basis for, at vi virkelig kunne få noget for hånden, men da kl. slog 9.00 var der stadig kun 1/3 del af de tilmeldte mødt op, og der måtte desværre prioriteres i planen.

Det er ikke særligt tilfredsstillende, at ikke engang tilmeldte møder op.

Vi er en fodboldklub, der i sin nuværende form, i høj grad har behov for frivillighed. Et behov for, at spillere, børn og forældre tager et medansvar, og tager del i fællesskabet og bidrager til frivilligheden, så vores børn kan få en god oplevelse med fodbolden. I vores klub er der mangeartede opgaver af forskellig karakter, og man kan altid bidrage med et eller andet.

En stor ros til de få fremmødte skal der lyder herfra. Der blev på alle kanter arbejdet igennem, og vi nåede rigtig meget af det vi gerne ville. En kæmpe tak for jeres indsats, og vi håber, at i indbyrdes havde nogle hyggelige timer.

Der skal også lyde en tak til dem som havde lånt os maskiner, så arbejdet blev nemmere. En særlig tak, rettes til vores tidligere formand Poul Erik Lykke, som mødte op med sin lille gravemaskine og fik bænke etableret langs den ene langside ved kunstgræsbanen.

 

Luk