Menu

Dialogmøde: Kontingentstigninger på vej!

image Dialogmødet er fastsat til mandag 21/11 kl. 19-20 i klubhuset.
Af Bestyrelsen
05. november 2016 kl. 10:26
Bestyrelsen i SIF Fodbold har et ønske om at se rigtig mange fra forældreskaren til et dialogmøde i klubhuset mandag 21/11 kl. 19-20. Emnet er rekruttering af flere frivillige hjælpere til konkrete opgaver versus en kontingentstigning. Læs mere her...

Vi er blevet en stor forening med mange medlemmer, og det kræver mange frivillige. Vi har rigtig mange frivillige til at varetage træning af vores mange børn og unge samt omkring koordinering af diverse arrangementer i klubben, og det sætter vi utrolig stor pris på!

Men vi skal også bruge frivillige til at hjælpe med alle de opgaver, der skal løses i klubben rent praktisk - samt udenfor klubben for at skaffe midler til at få klubben til at hænge sammen økonomisk. Her kniber det straks mere med at få folk til at melde sig.
Der bliver brugt rigtig mange kræfter på at bede om hjælp uden den store tilslutning. Derfor vil vi gerne i dialog med vores medlemmer og ikke mindst forældre vedrørende kontingentstigning vs. frivilligt arbejde.
En fodboldklub som vores er en forening, der er afhængig af, at alle bidrager. Hvis ikke der er bred opbakning til dette, betyder det, at vi er nødt til at sætte kontingentet op.

Derfor inviterer vi til dialogmøde:
Mandag 21. november kl. 19 - 20 i Klubhuset

Oplægget bliver en lille præsentation af hvilke opgaver, vi beder om hjælp til, sammenholdt med den indtjening, der er til klubben. Altså hvad kommer kontingentet til at stige, hvis vi skal sløjfe de frivillige hænder!
Hvad betyder det for foreningslivet?

Håber at se rigtig mange af jer, således vi kan få et bredt billede af holdninger blandt kontingentbetalerne.

Med sportslig hilsen bestyrelsen

Læs også her om, hvordan de har tacklet samme problematik i en klub som Langå IK, link til DBU Jylland:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/maaske-er-langaa-loesning-en-mulighed/

Luk