Menu

Frostklart dialogmøde

Aj Jørn Eriksen
18. januar 2016 kl. 12:37
Anders Frost fra bestyrelsen i SIF Fodbold opfordrer så mange som muligt til at deltage i det såkaldte dialogmøde i klubhuset lørdag 23/1 kl. 12.00-13.00 på en dag, hvor der også er standerhejsning for U 12- og opefter hos pigerne/kvinderne samt for U 13 og opefter for drengene/mændene. Læs mere her...

Dialogmødet er for alle (medlemmer, spillere, forældre og trænere), der har interesse i SIF Fodbold.

Og der bliver slået tre fluer med ét smæk denne lørdag i og omkring klubhuset.
Der er nemlig standerhejsning for U 12 til U 17 hos pigerne samt for U 13 til U 17 hos drengene kl. 10.00-12.00 lørdag 23/1, og kl. 13.00-15.00 har U 19 samt senior standerhejsning.

Ind i mellem - kl. 12.00-13.00 - er der dialogmøde, hvor Anders Frost (foto herover) fra klubbens bestyrelse vil orientere om en række tiltag, der kan bedre kommunikationen, skabe mere socialt liv i klubhuset, udstyre diverse frivillige med øget overblik over aktiviteter og arbejdsopgavers omfang. Skelettet til et nyt sponsorkoncept er også på menuen, så alt i alt et forhåbentligt "frostklart" møde, hvor diverse muligheder krystalliserer sig smukt ud.

Anders Frost har forberedt et slide-sæt, som du kan prøvesmage her, men mød op i klubhuset lørdag 23/1 kl. 12.00-13.00, hvis du har interesse i SIF Fodbolds ve og vel.

Frosts slidesæt:

http://www.siffodbold.dk/media/5867/dialog-moede-d-23012015.pdf

 

Luk