Menu

Referat af bestyrelsesmødet 1. maj 2017

image SIF fylder snart 90 år, og klubben har fået ny hovedsponsor. Det kan du/I læse mere om i referatet af bestyrelsesmødet holdt mandag 1. maj 2017. Arkivfoto
Af Anders Frost/bestyrelsen
04. maj 2017 kl. 09:21
Læs blandt andet om ny hovedsponsoraftale, planer for markeringen af SIF's 90 års-fødselsdag, kørselsordning for JS-holdet, fastholdelse af U 16-U 19 samt ungseniorer og fritagelse af kontingent for efterskoleelever...

Referat fra bestyrelsesmøde mandag 1. maj 2017 kl. 18.30:

Til stede: Heidi Balle Aaen, Jens Munk Nielsen, Trine Borgbjerg Jensen, John Pedersen, Lars Ovesen, Anders Frost, Rasmus Gissel og Lars Krunderup.
Rasmus deltog alene under pkt. 1 - 3.
Afbud fra Ruth Andersen.

1. Trænersituationen m.v. (Rasmus og Ruth):
Rasmus oplyste at han er i godt i gang med at lægge næste sæsons træner kabale, men ellers ikke noget nyt på trænerfronten.
Afvikling af entusiasttræning for U 10 til U 15-drenge havde være meget opløftende med 22 koncentrerede deltagere. Der havde efterfølgende været en meget god feedback fra deltagerne.

2. Sommerkamp Rasmus):
Vi har forsøgt at få planlagt en kamp mod AaB inden sommerferien i forbindelse med SIF's 90 års fødselsdag. Uge 26 er den eneste uge, AaB måske kan, men da det fortsat er usikkert, forsøger vi i stedet for at planlægge et AaB-arrangement (enten en kamp eller at de kommer og træner samt skriver autografer) i august. Udvalget, som blev nedsat på sidste møde, arbejder videre med planlægningen.

3. Jyllandsserieholdet:
Trine og Lars har holdt møde med cheftræner og anfører for JS-holdet. Der er indgået aftale om tilskud til bustransport til udekampe, som ligger mere end 75 km væk.
Klubben giver tilskud til buskørsel forudsat:
* Klubbens førstehold er på niveau svarende til JS eller derover
* Afstand til kampe er over 75 km
* Tilskud 1500 kr/bus - resten finansieres af afdelingen
* Afdelingen sørger for at lave et offentligt klubarrangement ud af turen, hvor restpladser tilbydes til supportere (mod beløb, som tilfalder afdelingen)
* Max. 6000 kr/budget år
Aftalen dækker næste budget år.

4. Fastholdelse af ung seniorer – forslag til kontingentjustering:
Bestyrelsen besluttede at fritage efterskoleelever for kontingent i den periode, de er på efterskole. Ved at forblive medlem er der mulighed for, at man fra tid til anden kan hjælpe et hold i spillernød, og så er man jo fortsat medlem, når man returnerer til Støvring igen. Alternativet er at langt størstedelen vil melde sig ud, og måske ikke lige får meldt sig ind igen, når man kommer tilbage.
Alle klubber har problemer med at fastholde U 16-U 19, og SIF har fået henvendelse fra Nibe Boldklub (som også er sendt ud til andre 7 omegns klubber) om denne problematik. Morten Brun har et foredrag om sine erfaringer fra Lyseng som træner for disse årgange, og det blev besluttet, at Lars O. samt Rasmus G. deltager i dette.
Forslag fra John om ”kombi”-medlemskab (Fodbold og styrketræning) med svømmeklubben blev det besluttet at arbejde videre med.
I forhold til U 19 blev det besluttet,. at det at føre en bil til en SIF-kamp dagen efter en ”våd” bytur til kl. 7 ikke er acceptabelt. Rasmus udarbejder skrivelse til medlemmerne.

5. Økonomi (Heidi):
Regnskab for perioden 1/1 til 31/3 er i henhold til budget.
Henrik Pilgaard har desværre ikke længere tid til at i varetage den såkaldte ”kontingent-kørsel”, som er overleveret til Heidi. Men vi søger én mere, så vi har en back-up på denne vigtige funktion. Trine og Heidi forsøger at hverve en til at varetage opgaven udenfor bestyrelsen. Det vil være godt, hvis det er én, som har erfaring med bogføring eller lignende.
Det blev besluttet at vi pr. 1/8 2017 overgår til automatisk kontingentkørsel inkl. Dankort for at mindste arbejdsbyrden - og så er transaktionsgebyret mindre.

6. Sponsorsituationen:

Der er indgået en hovedsponsoraftale med Nordkabel.
Jutlander Bank-aftalen for U 6 og U 7 årgangene, hvor alle spillere får eget tøj med navn og nummer, effektueres nu i forbindelse med, at de nye kontingentbetalinger kommer ind.
I forbindelse med 90 års fødselsdagen forsøger vi at sælge sponsorering af kunstgræsbanen - på hegnet rundt om banen.

7. Cafeteriadriften og ”projekt liv i klubhuset”:

Cafeterie-åbningstider er nu annonceret på hjemmesiden.

8. Events:
Karneval dækkes af U 17-drenge og U 16-piger. De respektive trænere har meldt dette ud.
33 personer inkl. børn havde tilmeldt sig arbejdsdagen. De fremmødte knoklede på og nåede langt, men fremmødet er ikke imponerende. Det er den eneste event, som U 5-U 8 skal dække årligt, så der er rum for forbedring.
Et forældreforslag om at kombinere arbejdsdagen med en turnering for børnene på ”kunsten” samtidigt med, at forældrene havde arbejdsdag, vil blive forsøgt næste år for at øge deltagelsen.

9. Kunstgræsbanen:

Intet nyt, da første møde for den nye bestyrelse ikke er afholdt endnu

10. Dialogmøde i foråret:
Det vil blive holdt et dialogmøde for pigeafdelingerne inden sommerferien. For at få input vil Lars O. tage en snak med Ruth og Rasmus.

Eventuelt:
Det viser sig desværre, at yderdørene ofte ikke er aflåste, når Kaja kommer dagen efter, så der opfordres til lidt mere påpasselighed, når man går som den sidste.
Rengøring af omklædningsrum. Gulvene kan rengøres med polermaskine. Anders har en sådan som testes.

To-do-liste (ikke nødvendigvis fyldestgørende)
Planlægning af sponsorevent, JS 17/6 – Anders – næste møde
Ruth og Rasmus deltager på næste møde med for at få mere effektive møder overgår de derefter til at deltage på kvartals eller halvårs basis.
Trine/John forbereder oplæg på arbejdsopgavelisten til næste BM
Nedtage Bella Italia-bande – Anders - snarest
Rengøring omklædningsrum – Jens og Trine – næste møde
Træningstøj til John og Lars – Jens – næste bestyrelsesmøde
Kursus hjertestarter – Trine – næste bestyrelsesmøde
Planlægning af sommerkamp – Rasmus + udvalg – næste møde
Program for sommerhuskomsammen – Anders og Lars K – 1. Juli

 

Luk