Menu

Referat af bestyrelsesmødet 4. september 2017

image Bestyrelsen holdt sit seneste møde mandag 4. september, og du kan læse et referat af det møde her. Arkivfoto
Af John Pedersen, bestyrelsen
17. september 2017 kl. 10:00
Her kan du/I læse et referat af det seneste møde i bestyrelsen for SIF Fodbold. Mødet blev holdt mandag 4. september - læs mere her...

Referat af bestyrelsesmøde mandag 4. september 2017 kl. 18.30
Tilstede: Heidi Balle Aaen, Jens Munk Nielsen, Trine Borgbjerg Jensen, John Pedersen, Lars Ovesen, Lars Krunderup
Afbud fra: Anders Frost

1. Økonomi v/Heidi:
Kontingentopkrævning i de forskellige afdelinger er nu sat i gang. Heidi vil 30/9 forsøge at have balance klar til næste møde. I denne vil der være lavet hensættelse af diverse formålsbestemte midler.

2. Sponsorsituationen v/Anders:
Punktet udgik, idet Anders havde meldt afbud til møde.

3. Tøj v/Jens:
Sponsorerede spillesæt til U 6-, U 7- og U 8- piger og drenge er nu bestilt.
I forbindelse med at spillerne skal have spilletøjet udleveret, skal der sammen med sponsoren Jutlander Bank laves billeder/artikel til hjemmeside og evt. Folkebladet.
Adidas har erkendt problemer med leveringstid p.t. og vil også yde en kompensation herfor. Kompensationen er dog købsbetinget. Jens overvejer i hvilket omfang, vi skal benytte os heraf.

4. Ansættelse af sportschef, piger v/Lars O. og Lars K:
Der afholdes samtaler med relevante emner, men der foreligger ikke noget konkret endnu.

5. Kunstgræsbaneforeningen v/Lars K:
Lars K. er nu indkaldt til første møde i Kunstgræsbaneforeningen.

6. Events/Frivillighed v/John:
Trine og John arbejder videre med nyt frivillighedskoncept og håber på at kunne sende noget ud om dette i løbet af oktober/november.
Lars K. er igen ansvarlig for julekalenderen. Der indkaldes til fotografering, og Lars K. leder efter en frivillig, som blandt andet kan hjælpe med kontakt til de erhvervsdrivende i Støvring.

7. Træner/lederfesten 28/10 v/Heidi og Trine:
Festudvalg består af Heidi, Trine, Gitte Hartung og Maria Pinstrup.
Kaja har sagt ja til at levere mad.
Der er modtaget få nomineringer til de tre SIF-kåringer.

8. Arealerne ved Materielgården v/Jens og Lars K:
Jens og Lars K. deltog i møde 22/8 arrangeret af Rebild Kommune. Der deltog selvfølgelig også andre foreninger og andre interesserede. Arealet er p.t. udlagt til rekreativt område/idræt.
Efter en rundtur på Materielgården kunne der kommes med input til fremtidig anvendelse. Jens og Lars K. fik (meget overraskende) givet input om anvendelse af areal til en 8-mands-,11-mands- eller streetfodboldbane. Der kom på mødet også mange andre forslag. Alle forslag vil nu gå videre til kommunens afgørelse af, hvad det velbeliggende areal midt i Støvring skal anvendes til.

9. Eventuelt:
I forbindelse med en skadet spiller på kunstgræsbanen og ventetid på en ambulance har bestyrelsen modtaget forslag om indkøb af tæpper, så den skadede spiller kan holde sig varm. Kaja bedes om at indkøbe tæpper.
Trine har stort set styr på de to nye infoskærme.
Lars O. aftaler nærmere med Kim om rengøring af telt fra Vildbjerg Cup.

Næste møde: Mandag, 2. oktober 2017


Referent: John Pedersen, bestyrelsen.

Luk