Menu

Referater af de to generalforsamlinger onsdag 15. marts

image Kaj Madsen - her til standerhejsningen i januar - gik efter eget ønske af som SIF-formand på generalforsamlingen onsdag 15. marts. Arkivfoto
Af Lars Krunderup/Bestyrelsen
16. marts 2017 kl. 12:04
Her kan du/I læse referater af generalforsamlingerne i henholdsvis SIF Fodbold og Kunstgræsbaneforeningen - begge holdt onsdag 15. marts 2017 i klubhuset. Nu med den afgående formands, Kaj Madsens, mundtlige beretning. Læs mere her...

Referat fra generalforsamling i Støvring Idrætsforening Fodbold onsdag 15. marts 2017 kl 19.00:
27 inklusive bestyrelsen var til stede.

1. Valg af dirigent:
Søren Konnerup blev valgt som dirigent, og han konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt i overensstemmelse med vedtægterne.

2. Aflæggelse af ledelsens beretning og vision for fremtiden ved formanden:

Formanden, Kaj Madsen, aflagde beretning: 

"Året 2016 der gik:
Klubben har knap 650 medlemmer og 120 træner/ledere.
Vi er stadig en af de største klubber i JBU i Region 1 og en af de største i Jylland.
Det giver pladsproblemer, så vi håber meget på at få del i arealet ved Materialegården - vi må presse på overfor kommunalbestyrelsen, således vore tanker bliver hørt.
Standerhejsning jan. og marts og i april.

Sportsligt:
Året startede med en fælles tur til Hamburg til Bundesligakamp, hvor det lykkedes at fylde 2 busser.
Det er gået fint over hele linjen små som store - Vi har i 2016 fået optimal glæde af vores Kunstgræsbane

På pige-/damesiden:
Pige/Dame 2016 er gået rigtigt godt over hele linjen, og det vil sige lige fra de mindste/yngste hold fra U6 til og med Old Girls.
Old Girls blev i foråret nr. 2 ved regionsmesterskabet. Kvinderne har haft det hårdt med et efterår uden point, men holdet skal roses for at holde fanen højt, og de hjælper gerne ved div. arrangementer, bl.a. som hjælpetrænere forTek- nikskolen for piger.
Vi havde to U18-pigehold i efteråret, men måtte desværre trække det ene hold. Heldigvis har vi fået samlet spillerne igen her til foråret, så vi kan stille både et U 18- og et U 16-hold.
Ros til U 16-pigerne, der måtte spille U 18-piger Vest, da vi ikke måtte trække det laveste hold.
U 17-piger blev puljevindere i foråret.
U 14- og U 15-piger er slået sammen og spillede i U 15. Både U 15 Pige 1 og Mester blev puljevindere i foråret, og U 15 Mester blev Jyske Mestre.
U 12- og U 13-piger er slået sammen og spillede i U1 3 Mester og 1. U13 1 blev puljevinder.
U 12-piger vandt bronze og U 13 sølv ved LKB Cup.
Klubben har i 2016 og 2017 ansat en DBU konsulent til at hjælpe trænerne i pigeafdelingerne fra U 6 til U 12, og det er med optimere til at træningen.
Endvidere har vi afholdt Teknikskole for piger 10 fredage med deltagelse af 35 piger. Vi fortsætter succesen 2017.
Derudover kan nævnes Julestævnet og Skolefodbold for 0.– 3. klasse, som for første gang blev afholdt udendørs. Det fortsætter vi med søndag den 23. april , dog med telt ved banerne.

På herre-/drenge-siden:
Her er det gået rigtigt godt over hele linjen - lige fra de mindste/yngste til Old Boys med mange gode resultater.
I U 12 & U 13 gøres der et fantastisk stykke arbejde, og i foråret nåede vores U 13, årgang 2003, helt frem til kvart-finalen om Jysk Mesterskab.
Årgang 2002 vandt flot Vildbjerg Cup efter en fin turnering. I de hjemlige turneringer klarede begge hold sig fri af nedrykning på sidste spilledag.
Årgang 2001 har haft et svært år med mange på efterskole og i 2017 er årgangen lagt sammen med årgang 2000. Netop årgang 2000 har trods få spillere gjort det rigtig flot. Det lykkedes i foråret med nød og næppe at undgå nedrykning. Den tendens blev vendt, og i efteråret kunne holdet med en sejr i sidste kamp være rykket i U 17 2. division. Kampen mod Hjørring endte 1-1, så det blev ikke til oprykning - men et meget flot efterår.
U 19-drenge har ligeledes gjort det godt, og har for andet år i træk formået at mønstre to hold - det er der ikke mange i regionen, der kan prale af. I det kommende år har første- holdet formået at kvalificere sig til U 19 Vest-rækken.
Seniorafdelingen havde det resultatmæssigt svært i 2016.Andetholdet rykkede ned, og førsteholdet fik i hele 2016 kun 6 sejre. - Men skal heldigvis stadig spille i Jyllandsserien 2.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at byde velkommen til den nye trænerduo til Jyllandsserieholdet, Kim og Rasmus, og ønske dem al mulig held med den nye sæson. Jeg håber også Serie 4 kan genindtage pladsen i Serie 3.

På tværs af afdelingerne er der mange gode ting at berette. Seniorafdelingen har bidraget til et godt klubmiljø, hvor de har været gæstetrænere i de yngre afdelinger samt været dommere til alle U 12 kampe i foråret, stor ros til seniorerne for det.
Samtidig er de yngre årgange flot repræsenteret, når der er seniorkampe, både som bolddrenge, men også som tilskuere - det er rart at mærke øget interesse for hinanden.
Det bånd skal styrkes, og derfor bliver der i år blandt andet fælles udlandstur.

Jeg vil også gerne takke vore dygtige trænere og ledere - uden deres kæmpeindsats kunne klubben ikke fungere.
En speciel tak til Ruth Andersen, som koordinator på pigesiden - samt for hendes store arbejde med skolefodbold og det store julestævne.
Tak også til Ramus Gissel, som sportschef - du yder en stor indsats for at udvikle klubben rent sportsligt, men du arbejder også rigtig meget på, at skabe et bedre klubmiljø.
Endelig en kæmpe tak til Henrik Pilgaard for hans arbejde, som medlemsansvarlig/kampfordeler og 117 andre administrative ting.
Tak til Jørn Eriksen for hans mange velskrevne informationer på hjemmesiden.

Årets Arrangementer:
Skolefodbold, Julestævne, Vildbjerg Cup, Fodboldskole, Nibe Festival, Forenings- el, Ok Benzin, Julekalender, Havnefest, Flagalle, Karneval, Rebild Opera, Arbejdsdag, Juletræssalg, Fyrværkerisalg
Tak til alle der har medvirket til at få alle disse arrangementer/events i mål til stor gavn for klubbens økonomi.

Klubinspektør:Tak til Kim Lyngberg for hans gode styring af klubhus og de udendørs faciliteter.
Administrativt: Tak til Heidi og Kaja for god styring af bogholderi/økonomi, således vi hele tiden har overblik over situationen.

I vores jagt på frivillige er der stadig plads til flere, og der kan bruges folk til alle opgaver som events, sponsorjagt, skolefodbold, julestævne, ungdomsudvalg og administrative opgaver.
Vi har i 2016 fundet mange nye hjælpere, og vi skal forsat være gode til at inddrage flere i de mange arbejdsopgaver i klubben.
2017 er startet, og hvad er målet så:
Der skal stadig udvikles og plejes på alle fronter - klubhuset skulle gerne moderniseres, så der kan skabes et bedre klubliv og miljø. Det skal være rat og sjovt at komme i klubben. Vi har af BYGMA fået sponsoreret nye bordplader til alle vore borde (13 stk.) i klublokalerne. Vi får indkøbt et nyt fjernsyn til at erstatte det, som desværre blev ødelagt.
Vi forsøger ligeledes at udvide cafeteria-åbningstiderne med baggrund i ønsket om mere klubliv.
Rækværket/bander på opvisning banen skal fornyes, det trænger virkelig.
Vi skal have et skur/hal til vore maskiner til kunstgræsbanen, således de ikke står ude i al slags vejr.

Til slut vil jeg sige tak til bestyrelsen for et godt samarbejde og en stor arbejdsindsats. Da Henrik Pinstrup stopper i bestyrelsen, vil jeg gerne sige ham tak for et godt arbejde på eventsiden - jeg er rigtig glad for, at du stadig vil være "tovholder" på Nibe Festival.
Held og lykke til alle i den nye sæson TAK !

Der var ingen bemærkninger eller spørgsmål.

3. Fremlæggelse af de reviderede regnskaber samt budget for det kommende år:
Kasserer Heidi Balle Aaen gennemgik revideret regnskab og budget. De samlede indtægter var i 2016 på 2.243.827 kr. og de samlede udgifter 2.199.299 kr.
Der var lejlighed til at stille spørgsmål.

4. Behandling af indkomne skriftlige forslag, herunder bestyrelsens forslag nedenfor under pkt. 5:
Der var ikke modtaget forslag udover bestyrelsens forslag ad pkt. 5

5. Valg af formand. Kaj Madsen går af som formand. Lars Krunderup opstiller som formandskandidat (for det kommende år):
Kaj redegjorde for baggrunden for, at han går af allerede nu. Han oplyste i den forbindelse, at han vil fortsætte med sponsorarbejde.
Lars Krunderup blev valgt som ny formand for det næste år.

6. Valg af kasserer - Heidi Balle Aaen genopstiller:
Heidi Balle Aaen blev valgt som kasserer.

7. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer - Anders Frost genopstiller:
Anders Frost blev genvalgt, og som nye bestyrelsesmedlemmer blev Lars Ovesen og John Pedersen valgt.

8. Valg af to suppleanter til bestyrelsen:
Brian Bloch og Henrik Pilgaard blev genvalgt som suppleanter til bestyrelsen.

9. Valg af revisorer:
Laurits Høeg og Ole Dupont blev genvalgt som revisorer.

10 Eventuelt:
Efter anmodning fra Bloch blev ”Kålen” (Michael Andersen) – uden modkandidat – udnævnt som fanebærer.
Efter 45 minutters udramatisk generalforsamling var forsamlingen klar til rullepølsemadderne og yderligere en generalforsamling .

Referent: Lark 150317

 

 

Referat fra generalforsamlingen i Støvring Kunstgræsbane Forening af 2014 onsdag 15. marts 2017 kl. 20.15 i klubhuset:

1. Valg af dirigent:
Søren Konnerup blev valgt som dirigent, og han konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt i overensstemmelse med vedtægterne.

2. Bestyrelsens beretning for det forgangne år og fremtiden:
Formanden, Poul Erik Lykke, aflagde beretning:
"Det første år med kunstgræsbanen er gået forrygende, det er fantastisk at se så meget den bliver brugt både i det daglige og aften, den bliver brugt flittig og det er jo også meningen.
Udlejningen er ikke det vi forventede, men vi har jo efterhånden grønne vinter, og der kommer mange nye baner rundt omkring os.
Der spilles mange kampe på banen, det er rigtigt godt. Når der spilles træningskampe, betaler udeholdet for dommeren, så på den konto spare klubben mange dommerregninger.
Vi har stadig lidt arbejde med miljøet omkring banen. Blandt andet skal vi have afklaret nogle vandprøver med kommunen.
Vi har fået fældet de sidste træer langs Mastrupvej og går og venter på, at kommunen skal rep. hegnet langs Mastrupvej.
Banen har lige fået lavet eftersyn i mandags, hvor der blev udjævnet nogle bunker rundt om på banen.
Her i 2017 er det planen, at vi skal have fældet nogle af de store træer mellem kunstbanen og bane 2, så vi undgår nogle af alle de blade, der kommer derfra.
Der er blevet sponseret nogle brugte bordbænkesæt oppe på sidelinjen. Dem kan vi bruge som sidepladse. Dem skal vi have monteret, de skal graves ind i skrænten med en lille gravemaskine, der skal vi bruge nogle hænder til at hjælpe.
Fra januar 2017 er Kim Lyngberg fået jobbet som kunstgræsbanepasser.
Til sidst vil jeg takke Søren Bjerregaard for indsats i kunstgræsbaneudvalget. Du har jo med i ca. 3 år og har fået mange penge hjem til klubben i form af fundraising. Tak til Brian Foldager for hans store indsats med oprettelse af selskabet og momsproblematikken. En kæmpeindsats, du har lavet i de 3-4 år, du har været med i kunstgræsudvalget".
Der var ingen spørgsmål eller bemærkninger.

3. Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab:
Kasserer Søren Bjerregaard gennemgik 2016-årsregnskabet.

4. Indkomne forslag:
Ingen.

5. Valg af bestyrelsesmedlem:
René Buccio blev valgt.

6. Valg af 1 suppleant:
Brian Bloch blev valgt.

7. Valg af 1 revisor:
Ole Dupont blev valgt.

8. Eventuelt:
Der blev fra forsamlingen rejst spørgsmål vedrørende de små låste låger ind til kunstgræsbanen. Poul Erik oplyste, at baggrunden er, at uvedkommende (hundeluftere o.a.) ønsker holdt ude af kunstgræsbanen. Lars oplyste, at der ikke er noget ønske om at holde børn og unge, der vil selvtræne m.v. fra at anvende banen, hvorfor lågen som vender ned mod klubhuset ikke låses. Trine oplyste, at Kim er i færd med at få indkøbt yderligere ”brikker” til banen.

Referent: Lark 150317

 

 

Luk