Kim Lyngberg sygemeldt - nødplan søsat
Kim Lyngberg - her i rollen som træner for tredjeholdet hos herresenior - er sygemeldt. Al henvendelse skal ske til enten bestyrelsen, sportschef Rasmus Gissel eller koordinatoren på pigesiden Ruth Andersen. Arkivfoto
Al henvendelse til klubhusinspektør og Serie 4-træner Kim Lyngberg skal i de kommende dage rettes til bestyrelsen, sportschef Rasmus Gissel eller koordinatoren på pigesiden Ruth Andersen.
Kim Lyngberg er sygemeldt af personlige årsager.
Bestyrelsen i SIF Fodbold har en nødplan klar, der involverer forskellige personer, så der bliver kridtet op på banerne og gjort rent i bl.a omklædningsrum.
- Vi håber, at de forskellige bruger af klubhuset viser overbærenhed og forståelse, hvis ikke alt er lige, som det plejer at være. Vi har involveret forskellige personer til at tage hånd om opgaverne, mens Kim Lyngberg er sygemeldt, siger Lars Krunderup, formand for SIF Fodbold.
