Menu

Masser af forårspremierer for SIF-holdene

image U 15-drenge Vest 2 -førsteholdet hos U 15-drenge - får besøg af Thisted FC lørdag kl. 12.00 i deres forårspremiere.
Af Jørn Eriksen
07. april 2017 kl. 11:02
Førsteholdene hos U 14- og U 15-drenge har begge forårspremiere hjemme i Støvring lørdag 8/4, mens Serie 2-kvinder og U 16-piger Mesterrække har fordel af hjemmebane søndag 9/4 i deres respektive forårspremierer. Læs mere her...

Første- og andetholdet hos herresenior samt U 19-drenge har taget hul på deres kampe i fodboldforåret 2017, men i denne weekend trækker de øvrige hold, der spiller 11:11 for alvor i arbejdstøjet og har forårspremierer.

Når det i den sammenhæng gælder forårspremiererne i Støvring, så sætter førsteholdene hos U 14- og U 15-drenge sig på sendefladen lørdag 8/4.
U 14-drenge Mesterrække lægger ud mod VUGH (holdsamarbejde mellem Vester Hassing, Ulsted Boldklub, Gandrup SK og Hals FS) kl. 11.00 lørdag, og kl. 12.00 fløjtes der op til U 15-drenge Vest 2-mandskabets forårspremiere mod Thisted FC.
Andetholdene hos U 14- og U 15-drenge lægger ud på udebane mod henholdsvis B 52 Aalborg og Hornbæk SF i U 14 1- og U 15 1-rækken i weekenden.

Søndag 9/4 er det Serie 2-kvinder og U 16-piger Mesterrække, der skal i aktion i Støvring i deres første kampe i fodboldforåret 2017. Begge hold spiller kl. 15.00 mod henholdsvis Aalborg KFUM og Nibe Boldklub - Serie 2-kvinderne skal forsøge at følge op på en flot 6-2-pokalsejr hentet hjem torsdag aften hjemme mod Holtet IF fra Serie 1.

Søndag aften kl. 18.30 spiller U 19-drenge Vest 2 i øvrigt også hjemme mod Hobro IK, men det er SIF-holdets tredje kamp i foråret 2017.

Mandag 10/4 har førsteholdet hos U 13-drenge i U 13-drenge Vest 2 forårspremiere hjemme mod Gug Boldklub med kickoff kl. 18.30, og det er SIF-holdets første turneringskamp med 11:11 efter en serie af testkampe som forberedelse. Andetholdet hos U 13-drenge i U 13 1-rækken lagde ud på udebane torsdag aften ude mod SIF Assentoft lidt syd for Randers, og SIF Assentoft sejrede 4-0 i det opgør.

U 18-piger Mesterrække har forårspremiere i aften (fredag 7/4) på udebane mod Fortuna Hjørring, og U 17-drenge Vest lægger ud søndag 9/4 kl. 12.00 på DS Arena i Hobro mod Hobro IK, der spillede i U 17 2. division i efteråret 2016.

Forårspremierer på hjemmebane, lørdag-søndag-mandag 8.-10/4:

Lørdag 8/4:
11.00: U 14-drenge Mesterrække - VUGH.
12.00: U 15-drenge Vest 2 - Thisted FC.
Søndag 9/4:
15.00: Serie 2-kvinder - Aalborg KFUM.
15.00: U 16-piger Mesterrække - Nibe Boldklub.
Mandag 10/4:
18.00: U 13-drenge Vest 2 - Gug Boldklub.

Forårspremierer på udebane, fredag-lørdag-søndag 7.-9/4:

Fredag 7/4:
18.30: Fortuna Hjørring - U 18-piger Mesterrække.
Lørdag 8/4:
11.15: B52 Aalborg - U 14-drenge 1.
17.00: Randers Freja - U 14-piger 1.
Søndag 9/4:
11.00: Hornbæk SF - U 15-drenge 1.
12.00: Hobro IK - U 17-drenge Vest.

PS: Klik ind på klubbens Facebook-side, hvor sportschef Rasmus Gissel har snakket forårspremierer med trænerne - og en del spillere - fra U 13-, U 14-, U 15- og U 17-drenge (sidstnævnte er angiveligt på trapperne) samt vendt situationen omkring U 19-drenge med cheftræner Rasmus Numan Petersen og angriberen Niclas Plougmann. God fornøjelse.

 

Luk