Sådan gik det på årsmødet i Region 1
En situation fra Region 1-årsmødet, hvor Kaj Madsen og Ruth Andersen fra SIF Fodbold tog del i løjerne. Foto: Bob Gisselmann/DBU Jylland
Et forslag om ændring af årgangsopdelingen, genindførelse af to-årige årgange i ungdomsfodbolden, var et af de emner, der skabte størst debat, da der forleden var årsmøde i DBU Jylland Region 1 - dækkende Nordjylland - i Aalborg, og med blandt de 130 fremmødte klubledere var SIF-formand Kaj Madsen og Ruth Andersen, sportslig koordinator på pige-/damesiden i SIF Fodbold.
Årsmødet i Region 1 blev holdt onsdag aften 23/11, og dermed har tre af de fire regioner under DBU Jylland fået afviklet deres årsmøder 2016 - tilbage er kun årsmødet i Region 3 mandag 28/11 i Brædstrup.
Den endelige stillingtagen til diverse forslag foretages dog først på Delegeretmødet i DBU Jylland i januar i Herning, men årsmøderne i de fire regioner plejer at give et kraftigt fingerpeg om, hvordan det siden kommer til at gå på Delegeretmødet, hvor kun klubber, der har været repræsenteret på årsmøderne kan sætte deres præg i stemmeafgivningen.
De nordjyske klubledere sagde nej til forslaget om at genindføre to-årige ungdomsårgange, og der var heller ikke opbakning til at ændre spilleskift-tidspunktet ved overgangen fra U 13 til U 14 - ligesom det også blev til et nej til at pille ved tidspunktet for skiftet mellem 3:3, 5:5 og 8:8.
Ellers er der udsigt til spændende ændringer omkring fleksibiltetsreglen, omkring indrangeringen af hold, hvilket er afgørende for spillere, der eksempelvis spiller både ungdoms- og seniorfodbold eller på to forskellige ungdomsårgange. Også spændende forslag om, at kvartalsspillerbegrebet udvides til halvårsspillere, forslag om en udvidelse af brugen af kvartals/halvårsspillerne og forslag om at kunne bruge kvartalsspillere/halvårsspillere i det øverste ungdomsniveauer med undtagelse af U 19-drenge.
På Region 1-årsmødet blev Dronninglund IF kåret til årets nordjyske fodboldklub - det kan også læse mere om ved at bruge nedenstående links.
Samlet var der 17 forslag, som de 130 nordjyske klubledere skulle tage stilling til på årsmødet i Region 1.
Du/I kan selv pløje jer igennem - eller vælge dem, der måtte have størst interesse - diverse forslag lige herunder, hvor der er et link til DBU Jyllands hjemmeside om årsmødet i Region 1 samt et link til temaet om årsmøderne i DBU Jylland, god fornøjelse:
http://www.dbujylland.dk/Nyheder/2016/November/Forslag-region-1
http://www.dbujylland.dk/Nyheder/2016/November/Dronninglund_if_er_en_del_af_noget_stoerre
http://www.dbujylland.dk/Nyheder/2016/November/Ny_i_Region_1s_bestyrelse
http://www.dbujylland.dk/nyheder/2016/november/region_1_klubmand_haedret_for_40_aars_tjeneste
http://www.dbujylland.dk/temaer/regionale_aarsmoeder
