Menu

Sæson 2018 budt pænt velkommen

image SIF-formand Lars Krunderup stod for velkomsttalen ved standerhejsningen lørdag 13. januar 2018. Fotos: Rasmus Gissel
Af Jørn Eriksen
14. januar 2018 kl. 12:02
Lørdag 13. januar gjaldt det standerhejsning for U 13 og ældre på drenge-/herresiden samt U 12 og ældre på pige-/damesiden i SIF Fodbold. SIF-formand Lars Krunderup kom i sin tale blandt andet ind på, at fortsat udvikling som klub, som hold og som individuelle spillere er vigtig. Senere på foråret følger endnu to standerhejsninger for de yngre spillere - læs mere her, masser af fotos fra lørdagens standerhejsning 1...

SIF-formand Lars Krunderup stod for velkomsttalen, da der var standerhejsning for U 13 og ældre på drenge-/herresiden samt U 12 og ældre på pige-/damesiden i SIF Fodbold lørdag 13. januar, og han sørgede også for, at SIF-vimplen - godt assisteret af nogle få af de mange fremmødte spillere - kom til tops i flagstangen foran klubhuset.

I sin indledning driblede SIF-formanden verbalt omkring det tema, at det godt kan være med blandede følelser at indlede en ny sæson. Grå-i-grå-januar, Bip-test, fysisk træning og lange udsigter til den første turneringskamp på den ene side - på den anden side råder klubben over en flot kunstgræsbane,nye mulighede for kammeratskabet, fællesskabet og samspillet.

- Bliver det året, hvor vi - klubben, holdet og de eneklete spillere - får det hele til at gå op i en højere enhed? Støvring IF Fodbold - En levende klub med fodboldspillere i udvikling, lød det blandt andet fra Lars Krunderup.

Han fortsatte:

2018 bliver et godt fodboldår, tror jeg. Ikke kun fordi:

  • · herrelandsholdet skal til VM
  • · JS1-herrer ikke kan rykke ned (og har på spejderære lovet, at de ikke rykker op - sagt med et glimt i øjet, red.)
  • · JS-damer ser skarpe ud og
  • · U16-drenge i Lliga 1 skal bide skeer med de store.

- Det er også fordi, vi har gode muligheder for at leve op til det med at være en levende klub med fodboldspillere i udvikling. Vi skal fortsætte med at blive bedre - at udvikle os - som klub, som hold, som spillere. Og det starter nu. I dag.
- Jeg ved, at Gissel, Ruth og andre gode kræfter har arbejdet til det sidste på at få stillet et slagkraftigt trænerhold med både nye trænere udefra og gammelkendte SIF-navne. Rasmus Gissel (sportschef på drenge-/herresiden, red.) selv er endda trådt til som træner for U 15.drengene med Krølle som andenholdstræner.

- Fra bestyrelsens side har vi forskelligt i støbeskeen. Jeg vil nævne tre ting:

  1. Vi har arbejdet - og arbejder - på at få ansat en sportschef, også til pigeafdelingerne. Jeg håber og tror, at det bliver en realitet i den kommende sæson. Årsagen til, at det har trukket ud er, at vi nu arbejder henimod en fuldtidsansættelse af en sportschef for alle afdelinger, hvilket kræver at finansieringen falder på plads. Det håber jeg sker i løbet af de kommende måneder.
  2. Der vil blive indkaldt til et dialogmøde med et oplæg om værdierne i SIF.
  3. Vi har haft udfordringer med leveringstiderne på spilletøj. Det arbejder vi ihærdigt på at få styr på.

Et spændende SIF-år venter. Tak til alle de, der gør det muligt. Trænere, frivillige, ledere, spillere, sagde Lars Krunderup, der sluttede af med et "SIF længe leve" og tre gange hurra for klubben.

Lørdagens standerhejsning var splittet op i to dele. Alle andre end senior/U 19 gik i aktion kl. 10.00, mens senior/U 19 først var i fokus fra kl. 12.00.
Alle aktører trænede efterfølgende på kunstgræsbanen, og klubben var efterfølgende vært for en bid brød m.m i klubhuset.

Sportschef Rasmus Gissel oplyser at trin to i standerhejsningerne 2018 kommer lørdag 24. marts, mens der endnu ikke er sat dato på trin 3 - standerhejsningen for de alleryngste spillere i klubben - endnu, men mere herom senere i dette regi.

  • Se og hør også sportschef Rasmus Gissels video fra standerhejsning 1 2018 på klubbens Facebook-side - her får han sig en snak med JS1-træner Kim Nielsen og den nye Serie 2-træner Uffe Agerboe Jensen - ligesom SIF-formand Lars Krunderups kan opleves live - god fornøjelse.
  • Se også flere fotos fra denne standerhejsning på klubbens Facebook-side.

 

Luk