Flot sejr på 4-0 til U 14-drenge 2
- Kampfakta:
- U 14-drenge C-rækken, 8-mands:
- Sønderup/Suldrup IK Frem - Støvring IF 0-4 (0-1)
- 9. minut: 0-1 Selvmål.
- Pause.
- 35. minut: 0-2 Noah Dahlqvist - Assist: Rahand Farhad.
- 37. minut: 0-3 Rahand Farhad - Assist: Peter Øvlisen.
- 43. minut: 0-4 Marcus Kvist Johannesen - Assist: Peter Øvlisen.
- 54. minut: Gult kort Rahand Farhad.
- SIF-truppen: Simon Viltoft, Jeppe Blach Jensen, Christoffer Holm Lautrup, Mikkel Kvist, Noah Dahlqvist, Emil Holm Jensen, Peter Øvlisen, Jonathan Jensen, Marcus Kvist Johannesen og Rahand Fahad
- Startopstilling: 3-3-1: Simon Viltoft - Jonathan Jensen, Mikkel Kvist og Marcus Kvist Johannesen - Rahand Farhad, Noah Dahlqvist og Peter Øvlisen - Emil Holm.
- Bænk:Jeppe Blach Jensen og Christoffer Lautrup.
Kampen begyndte med Støving i meget boldbesiddelse, hvor vi spillede med stor tålmodighed. Bolden blev kørt meget rundt nede i bagkæden, hvor vi ikke rigtigt blev farlige. Vi havde svært ved at få flyttet bolden frem på modstanderens banehalvdel. Efter ca. 20 minutters gik vi over til at spille en 2-4-1, så vi fik mere fylde ind centralt i banen. Omstillingen til 2-4-1 gjorde, at vi fik endnu mere fat på bolden, og nu lykkedes med at få flyttet spillet længere frem på banen. Vi kom foran 1-0 lidt heldigt, efter Jeppe BJ spillede en aflevering frem i banen, som en Suldrup-midtbanespiller fik rettet af, og derfor snød -Suldrup keeperen kort før pausen.
Pause: 0-1.
I pausen snakkede vi om, at vi generelt var for stillestående, når vi var i boldbesiddelse.
Vi kom ud med et helt andet offensivt udtryk i anden halvleg, hvor vi hurtigt kom foran både 2-0 og 3-0. Først scorede Noah Dahlqvist til 2-0 efter et flot indlæg af Rahand Farhad. To minutter senere var det selvsamme Rahand Farhad, der scorede til 3-0 på oplæg af Peter Øvlisen.
Kampbilledet i anden halvleg var meget det samme som i første halvleg. Støvring i næsten konstant boldbesiddelse, hvor målmand Simon Viltoft kun få gange blev testet. Efter 43 minutters spil blev det også til 4-0 ved Marcus Kvist Johannesen, som elegant lobbede bolden i målet efter endnu et assist fra Peter Øvlisen.
Udover en rigtigt flot offensiv præstation lykkedes vi også med at få lukket af i bagkæden. En all-round glimrende Støvring IF-præstation betød, at slutcifrene var 4-0 til SIF, da dommeren fløjtede kampen af.