Menu

SIF-firkløver fik en oplevelse i AaB-trøjen

image SIF-firkløveret i AaB-trøjer under Nørhalne Cup. Fra venstre: Clara Ringstrømm, Lærke Mølgaard, Alberte Jakobsen og Tilde Linnerup.
Af David Jakobsen, cheftræner for U 11-piger i SIF Fodbold
05. juni 2019 kl. 09:45
Clara Ringstrømm (tv.), Lærke Mølgaard, Alberte Jakobsen og Tilde Linnerup fra SIF Fodbolds U 11-piger har været med AaB's U 12-hold til Nørhalne Cup. SIF-firkløveret er med i AaB's pigetalent-træning - læs mere her...

Vi kunne - tidligere i forløbet her på hjemmesiden - stolt annoncere, at fire Støvring IF U 11-pigerr blev udtaget til AaB pigetalentcenter allerede et år for tidligt, da det er for normalt er for U 12 og frem. 

De fire Støvring-piger, der i november 2018 startede med at deltage til talenttræningerne i AaB pigetalentcenter hver tredje fredag og frem til sommerferien, Alberte Jakobsen, Lærke Mølgaard, Tilde Linnerup og Clara Ringstrømm, var i sidste weekend med til Nørhalne Cup med AaB's U 12-pige-hold, hvor det blev til en flot femteplads. Kun marginaler gjorde, at de ikke kom til finalen - således tabte de kun 0-1 og spillede 0-0 mod de to hold, der endte med at mødes i finalen.

AaB's hold bestod af otte U 11-piger og fire U 12-piger. De gjorde en fornem figur mod meget stærke fysiske hold og modstandere undervejs.

En god oplevelse for SIF-pigerne, der igen glæder sig til at tørne ud for Støvring IF U 11 med deres vante holdkammerater allerede i den kommende weekend.

Med sportslig hilsen
David Jakobsen, cheftræner for U 11-piger i SIF Fodbold

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/firkloever-fra-u-11-piger-gennem-naaleoeje/

Luk