SIF-pige gennem nåleøje hos DBU
Pernille Lindberg Kristensen fra SIF Fodbolds U 14-pigeafdeling.
U 14-spilleren Pernille Lindberg Kristensen kom gennem den første udtagelsessamling i DBU-regi. Cirka 50 nordjyske U 14-piger er med i udtagelsessamling nr. to - målsætningen for dem alle er en plads i DBU's U 14-talentsamlinger, der i den sidste ende er springbrædt til U-landsholdet i årgangen - læs mere her...
Pernille Lindberg Kristensen er central midtbanespiller på SIF Fodbolds U 14-pigehold i U 14 Liga 3, og klubberne har i første omgang kunnet indstille spillere til DBU's Talentsamlinger i årgangen.
Der deltog cirka 70 U 14-spillere fra nordjyske klubber i den første DBU Talentsamling, og cirka 20 spillere blev sorteret fra, men Pernille Lindberg Kristensen kom gennem nåleøjet.
Hun er derfor - i dag søndag 10/9 - med i den næste træningssamling i DBU-regi i Hjallerup omfattende cirka 50 spillere.
Stærkt gået af SIF-pigen. SIF Fodbold ønsker held og lykke på den videre færd i dette regi.