SIF-pige udtaget til DBU U 14-Talenttræning
Marie Andersen har nemlig vist så store færdigheder til to udtagelsessamlinger, at hun kom gennem nåleøjet til DBU U 14-piger Talenttræning.
På landsplan har der rundt regnet været tilmeldt 500 spillere til udtagelsessamlingerne, og cirka 150 af disse spillere er kommet videre i systemet til den egentlige DBU U 14-piger Talenttræning, der foregår i seks centre fordelt over hele landet.
Marie Andersen var til den første DBU Talenttræning i Jylland Nord mandag i sidste uge (17/9), og det foregik hos Brønderslev IF. Frem til sommerferien næste år vil der blive afholdt cirka 15 træningssamlinger i hver af de seks Talentcentre, der er i spil på landsplan.
Ud fra en helhedsvurdering af spillerne vil der i den sidste ende blive udtaget cirka 50 spillere, der efter sommerferien 2018 bliver tilbudt deltagelse på U 15 Talenttræning i DBU-regi.
SIF Fodbold ønsker Marie Andersen stort tillykke med den flotte udtagelse til DBU Talenttræningen.
Læs mere om DBU U 14-piger Talent-
træning her, link til DBU's hjemmeside:
https://www.dbu.dk/landshold/talentudvikling_piger/u14_talenttraening