Menu

Storsejr på 11-0 til U 19 2

image SIF 2 hos U 19 slog Rebild Syd 11-0 i en ret så ensidig affære i U 19 Kvalifikationsrækken.
Af Jørn Eriksen
28. august 2016 kl. 18:38
Der var stor forskel styrkemæssigt i SIF´s favør, da U 19 (SIF 2) slog Rebild Syd 11-0 i U 19 Kvalifikationsrækken hjemme i Støvring søndag 28/8. Med den sejr kan SIF 2 stadig tjekke ind til U 19 1 i sidste halvdel af efteråret 2016. Læs mere her...

Det faktum, at der fra efterårets start blot er to nivauer hos U 19-drengene under DBU Jylland, U 19 Vest og U 19 Kvalifikationsrækken, giver nogle kampe med niveaumæssig stor forskel på holdene i de indledende kampe i Kvalfikationsrækken inden lynombrydning til U 19 1 og U 19 2.

Søndagens hjemmekamp i U 19 Kvalifikationsrækken var en sådan for SIF 2 i deres pulje, da det blev til en sejr på 11-0 over Rebild Syd. Marcus Skovhus Pedersen, der sæsondebuterede efter en periode med sygdom, afstak kursen med et hattrick, da han stod for SIF-holdets tre første scoringer inden pausen.
Han blev dog alligevel ikke kampens topscorer, idet Jonatan Kragelund tegnede sig for fire fuldtræffere, Ridwaan Ahmed Hussen lavede to mål, mens Mads Frost og tilbagevendte Nikolaj Bøgh hver kom på måltavlen én gang.
Og SIF-mandskabet kunne såmænd have scoret endnu flere mål i dette opgør.

SIF 2 mangler fortsat at møde Sønderup-Suldrup IK Frem inden ombrydningen til U 19 1 og U 19 2, og netop de to hold bejler sammen med puljens aktuelle førerhold, Aars IK, til de to pladser, der giver adgang til U 19 1 efteråret ud.

Gæsterne fra Rebild Syd kæmpede en brav kamp og benyttede sig også af muligheden for at sætte en ekstra spiller på banen, da man kom bagud med tre mål, men der var for stor forskel styrkemæssigt på de to hold i dette opgør.

Efter den forestående ombrydning til U 19 1 og U 19 2 spiller der på disse to niveauer om oprykning til forårets U 19 Vest og U 19 1.

Luk