U 11-piger spillede forkamp i Hjørring
Vi var blevet inviteret til at stille med 11 piger og spille forkamp mod Vester Hassing før 3F Liga-opgøret mellem nummer 2 og 3 i den bedste danske kvinde fodboldrække, Fortuna Hjørring og VSK Aarhus.
- SIF-holdet bestod af: Alberte, Nanna IJ, Lærke, Tilde, Kayesu, Caroline, Ellen, Sarah, Veronica, Sofie og Lærke (U 12).
Efter omklædning - mens banen blev vandet, altså i dag hel professionelle vilkår - skulle vi ud og betræde banen og varme op på det lækre græs.
Inden da havde vi informeret pigerne om, at vi syntes, Vester Hassing så farlige ud og var særdeles store piger, så vi var spændte på opgøret.
Da kampen gik i gang, pressede vi fra start. Vi havde faktisk spil til et mål i hele første halvleg og en del store chancer, men enten var vi uheldige, uskarpe eller blev blokeret. Vi spillede ellers utrolig flot rundt med bolden. Men ind ville bolden ikke for Støvring-pigerne, og efter første halvleg på 20 minutter stod det 0-0.
I pausen blev vi enige om, at vi skulle spille endnu mere rundt og så være ekstrem direkte samt mere resolutte foran kassen..
Pigerne hørte efter, og efter 15 sekunder af anden halvleg stod det 1-0. Kort efter igen 2-0 til SIF. Vi kom også foran 4-0, og kampen endte 4-1. Rigtig flot massivt presspil og mange store chancer til Støvring, sejren kunne være blevet større.
Efter forkampen og omklædning var det indløb med VSK Aarhus til 3F liga-kampen. Bagefter hyggede pigerne sig på tribunen med en god kvinde-kamp.
I dag (søndag 5/5) står den på turneringskampe i Gistrup for SIF-pigerne.
Med sportslig hilsen
David Jakobsen, cheftræner for U 11-piger i SIF Fodbold
SE FLERE FOTOS FRA U 11-PIGERNES DAG
I HJØRRING PÅ KLUBBENS FACEBOOK-SIDE
Se her, hvordan det gik i kampen mellem Fortuna Hjørring
og VSK Aarhus - link til indlæg på Fortunas hjemmeside:
http://www.fortunahjorring.dk/index.php/dk/11-dansk/799-et-rent-mareridt-for-fortuna