Menu

U 13-pigerne tryllede i Fjellerad

image Fra venstre: Emilia, Cecilie Skov, Albina (bagerst), Marie, Sinne, Pernille, Julie, Jette, Dea, Cecilia, Cecilie Randrup og Sara. Foto: U 13-piger
Af Ulrik Kvist Rasmussen
03. december 2016 kl. 16:19
U 13-piger fra SIF Fodbold deltog fredag 2/12 med to hold i et julestævne i indendørsfodbold i Fjellerad, og de to SIF-hold bragede sammen i finalen efter ah have vundet hver deres indledende pulje. Det samler Ulrik Kvist Rasmussen fra U 13-piger op på her - frisk foto....

Fredag eftermiddag 2/12 var U-13 piger fra Støvring IF Fodbold til julestævne i Fjellerad. Vi stillede med to hold, heldigvis startede de i hver sin pulje.

Støvring 1:
I den første kamp mod VH08 Mariagerfjord lagde vi stærkt ud, men vi manglende koncentration hen mod kampens slutning. Det betød, at vi måtte nøjes med 2-2. Støvrings mål blev sat ind af Sara Bjerregaard og Julie Holm. Med kun tre hold i hver pulje blev presset lagt på Støvring, da VH08 i deres anden kamp vandt 4-1. Dermed skulle Støvring vinde med fire mål for at sikre sig en finaleplads.
Men Støvrings piger fandt storspillet frem og vandt en overbevisende 6-1-sejr over VFB/LKB. Støvrings mål stod fordelte sig med et af Jette Mølgaard, et af Cecilie Randrup og fire af Cecilia Rasmussen. Finalepladsen var sikret!

Støvring 2:
I den anden pulje dominerede Støvring totalt. I den første kamp mod Skørping vandt pigerne 4-1. Målscorer var Pernille Lindberg Kristensen, og Marie Andersen Leverede et superflot hattrick! Anden kamp var endnu mere overbevisende. 7-0 blev det til. Endnu engang var Marie Andersen på pletten og scorede to mål. Emilia Liebach og Pernille Lindberg Kristensen scorede hver et mål, og Sinne Linerup rundede kampen af med et ægte hattrick!

Efter de indledende runder stod to meget stolte trænere med to hold i finalen! Målsætning opnået.
Støvrings piger leverede dagens hidtil bedste kamp i finalen. Flot spil på alle fronter, og resultatet 3-0 til Støvring 1 var ikke helt retvisende for kampen, Sejren kunne såmænd lige så godt være gået til Støvring 2. Målscorere i finalen var Julie Holm med et mål, og Cecilia Rasmussen med to stk. Fantastisk indsats alle piger!
To flotte pokaler til trofæskabet fik vi med hjem. Dagen blev rundet af med pizza og slush-ice i cafeteriet.

Med sportslig hilsen
Ulrik Kvist Rasmussen, en af trænerne omkring U 13-piger i SIF Fodbold

Luk