Menu

U 19-drenge klar til U 19 Liga 2

image U 19 - her i aktion i hjemmekampen mod Sønderup/Suldrup IK Frem - sikrede sig billet til U 19 Liga 2 efteråret ud takket være en 6-1-sejr ude over LKB/Gistrup torsdag aften 7/9. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
08. september 2017 kl. 10:02
U 19-drengene slog LKB/Gistrup 6-1 på udebane torsdag aften 7/9 og tjekkede dermed i sikker stil ind til U 19 Liga 2 i den resterende del af efteråret 2017. DBU Jylland offentliggør puljerne til U 19 Liga 2 og U 19 Liga 3 i næste uge - læs mere her...

U 19-mandskabet kunne med minimum uafgjort i torsdagens udekamp mod LKB/Gistrup i Kvalifikationsrækken i sidste spillerunde definitvt sikre sig billet til U 19 Liga 2 i den resterende de af fodboldefteråret 2017 - i så fald ville Sønderup/Suldrup IK Frem, der skulle møde Rebild Syd samme aften, ikke kunne overhale SIF-tropperne.

Og det blev ikke nødvendigt at skele til den anden kamp i Nørager. For det første vandt SIF-mandskabet selv 6-1, og Rebild Syd overraskede lidt ved at besejre Sønderup/Suldrup IK Frem med syv tidligere SIF-spillere i truppen 5-3.
Det betød, at SIF-træner Rasmus Numan Petersens mandskab satte sig sikkert på andenpladsen med ni point for fire kampe kun overgået af Aars IK, der hentede 10 point i deres fire kampe - både Aars IK og SIF kommer nu med i U 19 Liga 2 efterårssæsonen ud.

DBU Jylland offentliggør puljerne til U 19 Liga 2 og U 19 Liga 3 i næste uge. Ombrydningen til U 19 Liga 2 og U 19 Liga 3 bebudes at blive lavet på mandag 11/9.

I torsdagens slutkamp i U 19 Kvalifikationsrækken kom SIF bagud mod LKB/Gistrup, men så strammede SIF-mandskabet grebet og sejrede i den sidste ende 6-1 mod det pointløse hjemmehold, der af sidstnævnte grund sluttede sidst i puljen, hvor Rebild Syd tog tredjepladsen og Sønderup/Suldrup IK Frem fjerdepladsen.


SIF-truppen mod LKB/Gistrup, spillerne nævnt i tilfældig rækkefølge: Niclas Plougmann, Nicolai Pugholm Mouritsen, Casper Henriksen, Casper Dyrholm, Jens Janum Riis, Malthe Christiansen, Kasper Pedersen, Rasmus Borup Brendborg, Rasmus Ørtoft, Rasmus Bøgh, Marcus Skovhus Pedersen, Patrick Davidsen, Frederik Pind og Gustav Midtgaard.

U 19-mandskabets oprykning til U 19 Liga 2 får ikke konsekvenser for, om U 19-spillerne også - med hjemmel i den såkaldte fleksibilitetsregel - samtidig kan spille på samtlige seniorhold på lovlig vis efteråret ud. I efteråret er U 19 Liga 2 rangeret under Serie 4, Serie 5 og Serie 6.
Til gengæld er U 19 Liga 2 højere rangeret end Serie 4, Serie 5 og Serie 6 i foråret 2018.

  • Du/I kan se den gældende indrangering hos herrer/drenge-ungdom i DBU Jylland-regi her:
  • Efterår:
    DBUs SuperLiga og divisioner - Danmarksserien - U19 Ligaen - U19 Divisionen - JyllandsSerien - Serie 1 - Serie 2 - Serie 3 - U17 Ligaen - U17 Divisionen - U19 Liga 1 - Serie 4 - Serie 5 - Serie 6 - U19 Liga 2 - U19 Liga 3 - U19 Kval. - U17 Liga 1 – U17 Liga 2 – U17 Liga 3 - U17 Liga 4 - U16 - U15 – U14 - U13. (Børn indgår ikke i rangeringen.)

  • Forår:
    DBUs SuperLiga og divisioner – Danmarksserien - U19 Ligaen - U19 Divisionen - JyllandsSerie 1 – JyllandsSerie 2 – Serie 1 - Serie 2 - Serie 3 - U17 Ligaen - U17 Divisionen - U19 Liga 1 - U19 Liga 2 - Serie 4 - Serie 5 – Serie 6 - U19 Liga 3 - U19 Liga 4– U17 Liga 1 – U17 Liga 2 – U17 Liga 3 – U17 Liga 4 - U16 - U15 - U14 - U13. (Børn indgår ikke i rangeringen.)

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/u-19-taet-paa-en-plads-i-u-19-liga-2/

Luk