Klubnyt
01-10-2016 09:37:42
Lidt af en matchbold for U 16-drenge
U 16-drenge 1 spillede sig i midtugen op på førstepladsen med en 4-2-sejr ude over Aalborg Freja, og den førsteplads skal forsvares, når St. Restrup IF gæster Støvring lørdag 1/10 kl. 14.00. Og det topopgør er kun en enkelt del af en flot buket af hjemmekampe denne lørdag - læs mere her...
30-09-2016 23:39:53
Vigtige udekampe for JS og Serie 3
Både første- og andetholdet hos herresenior, Jyllandsserien (JS) og Serie 3, har vigtige og vanskelige opgaver på udebane på menuen lørdag 1. oktober. JS skal op imod Aalborg Chang med kickoff kl. 13.00, mens Serie 3 møder puljens tophold, Nibe Boldklub, kl. 13.30 i Nibe. Læs mere her...
30-09-2016 09:08:19
Parløb intakt under julestævnet 2016
SIF Fodbolds julestævne i indendørsfodbold 2016 - den 46. udgave - får igen i år Select Technica Football som hovedsponsor, og dermed fortsætter parløbet fra i fjor, hvor der blev sat deltagerrekord med 328 hold og over 2000 spillere og ledere i aktion. Technica Cup 2016 afvikles sædvanen tro 27.-30. december i Støvring Hallen og de to haller i Arena Himmerland - læs mere her...
28-09-2016 20:35:10
U19-træner forlænger til 2018
Selvom Rasmus Numan Petersens nuværende kontrakt først udløber i sommeren 2017, er den allerede nu forlænget yderligere et år, således den løber til sommeren 2018
28-09-2016 12:02:53
En helt speciel stjernestund
De havde med garanti - alle rundt regnet 30 U 14-pigespillere - en herlig fornemmelse i kroppen, da der tirsdag 27/9 var DBU Talentsamling med base på kunstgræsbanen i Støvring, men for trekløveret Emma Friis Schau, Laura Schmidt og Sofie Skree Qvist var det nu alligevel noget helt specielt. Læs mere her - friske fotos knipset af Hanne Andersen og René Qvist
27-09-2016 11:19:15
U 14 DBU-talentsamling i Støvring
DBU har valgt at afholde en af deres U 14-piger Talentsamlinger på kunstgræsset i Støvring. Det sker tirsdag 27 september, hvor cirka 30 dygtige pigespillere blive samlet og trænet i forskellige færdigheder. Læs mere her...
27-09-2016 10:03:15
Som at gribe et hvepsebo i luften
U 19-andetholdet, som er påhæftet navnet SIF 1 i U 19 1-rækken, var kommet i menneskehænder, da det mandag aften 26/9 gjaldt udekampen mod Randers Freja på kunstgræsbanen ved Randers Stadion med kickoff kl. 20.00.
26-09-2016 11:53:03
U 17-drenge Vest tilbage på sporet
U 17-drenge Vest tog i den forgangne weekend topholdet LKB/VFB/RKG's skalp efter fire SIF-kampe uden sejre - to nederlag og to uafgjorte. SIF vandt 2-1 på Vaarst Stadion med U 15-keeper Kasper Niss som vikar i målet. Læs mere her....
25-09-2016 22:27:20
Fra ren jammer til herlig jubel
U 19-drengene gik fra den rene jammer spillemæssigt i første halvleg til sprudlende spil efter pausen, da det gjaldt hjemmekampen mod SSB søndag 25/9 i U 19 1-rækken, og så blev 0-2 ved pausen vendt til 4-2. Læs mere her...
25-09-2016 20:59:21
2-3 var en mavepuster for U 15 Vest 2
Rækkens tophold fra Gistrup var i dag på besøg i Støvring, og U 15 Vest 2-drengene var klar til at give gæsterne en varm velkomst. Her samler U 15-cheftræner - for drengene - Mikael Sindholt op på den kamp...